Jeg skammede mig lidt. For burde jeg overhovedet flyve til London for at se »In Real Life« i disse klimabevidste tider, hvor man nærmest skal føle skyld over at være i live og dermed slide på den stakkels klode? Eller er det præcis det, man er nødt til? Jeg endte med at overgive mig.
Olafur Eliassons værker går i dialog med publikum og verden. Knytter ideer, omgivelser og mennesker på tværs af fælles oplevelser, det urmenneskelige, mod det nærmest åndelige, og samtidig er det en kunst og en praksis, der er let at lade sig omfavne af i al sin nysgerrighed og legesyge. Budskaberne er klare, værkerne ofte flygtige, som det liv, vi har. Men følelserne, som skabes i beskueren, varer ved. Bedårende og dødelig alvor. Eliasson skaber kunst, der taler til sjælen og skaber håb.
