Seks stjerner: Alchemist er verdens mest hypede restaurant - med god grund

Åbningen af restauranten Alchemist har været omgærdet af forventninger, rygter og spænding. Og alt sammen med rette. »Alle retterne smager forbandet godt,« skriver Berlingskes madanmelder og sender seks stjerner ud til restauranten på Refshaleøen.

Tungen! En ret, der ifølge Berlingskes anmelder smager fænomenalt. Thomas Lekfeldt

»Please arrive with your mind open – du vil ikke blive bedt om at spille med i et teaterstykke, men du vil få udvidet din opfattelse af gastronomisk kunst.«

Sådan advares man på Alchemists hjemmeside allerede inden besøget, så intet under at det er med en vis bæven og forventning, at man møder op foran den anonyme, tidligere B&W-monteringshal på Refshaleøen, hvor kun den to ton tunge og seks meter høje bronzeport afslører, at man er ankommet til rette sted.