Såkaldt »cancel-culture« er et chikane-værktøj med et udemokratisk endemål

Klumme: Det lader til, at de identitetspolitiske dagsordner er kommet for at blive. Men særlig ét værktøj i debatten bør vi alle holde os for gode til.

»I takt med, at cancel culture finder plads i den offentlige debats værktøjskasse, bliver det nemlig mere og mere legitimt, at lukke munden på dem, man er uenig med, frem for at argumentere, kritisere, kritisere argumentere, og argumentere imod kritik. Og til den tid har vi alle tabt.« skriver Aminata Amanda Corr i denne klumme. Søren Bidstrup

2020 var et rædselsvækkende år. Blandt andet fordi såkaldt »cancel-culture« fik fat i danskerne. Men vi har nok kun set toppen af isbjerget.

Vi er endnu ikke, på dansk grund, blevet helt enige om, hvad begrebet dækker. Nogle mener, at det var et eksempel på cancel-culture, da en række ismejerier ændrede navnet på den klassiske »Kæmpe Eskimo« efter henvendelser fra blandt andet personer af grønlandsk afstamning.