Caster eksperterne bag »Gift ved første blik« efter fiaskopotentiale?
Det kan man godt have dem mistænkt for. Vi har flere gange set, hvordan par må give op allerede under bryllupsrejsen, fordi de er blevet matchet med deres modsætning eller med den, der gør lige præcis det, de hader allermest. Ryger, for eksempel, eller ævler løs om eksens fortræffeligheder på selve bryllupsdagen. DR afviser naturligvis mistanken. Det kunne man da ikke finde på, sådan at lade forhold gå ned i flammer, selv om det er godt tv med masser af drama og talkability, ih nej da.