Masser af friværdi og en solid økonomi med råd til rejser mindst et par gange om året. Ovenikøbet med et godt helbred stående på bonuskontoen. Men er der også en mening? Ægte indhold? Eller er det blevet til dage med camoufleret kedsomhed og tiltagende problemer med identiteten efter et langt liv på arbejdsmarkedet?
Et arbejdsliv, der sluttede en fredag eftermiddag med en glas farvelvin og snacks med kollegerne. Og et nyt liv, som begyndte mandag morgen, nu som senior, efterlønner eller pensionist.
Ifølge Jesper Brask Fischer, direktør i PFA senior Service kan det for mange være den vanskeligste overgang og omstilling i løbet af et liv.
»Hidtil har man været vant til, at det er gået fremad og opad: Uddannelse og job, karrieren kører, man stiger i graderne, får hus, børn og så videre. Men fra den ene dag til den anden går det ikke længere fremad eller opad på den måde, vi almindeligvis forstår et livsforløb. For hvad er det næste skridt – er det så tilbage eller stilstand? Går alt i stå, og hvad venter rundt om hjørnet? Hvem er jeg egentlig, når jeg ikke længere har mit arbejde? Den slags bekymringer kan godt få nogle til at gå lidt i sort. Under alle omstændigheder er det en ny livstransition, en ny tilværelse. Hvordan foretager man det hop fra aktiv på arbejdsmarkedet til et liv som senior?«
Der skal være en mening med livet
PFA har spurgt en stor gruppe danskere om, hvilke tanker de har gjort sig om at gå på pension. For de +50-årige var det fire ud af fem, som svarede, at de gerne ville fortsætte med at arbejde lidt ved siden af pensionen. I aldersgruppen 40 til 50 år svarede 25 procent, at de i meget høj grad fandt det interessant, hvis der var mulighed for stadig at arbejde lidt i stedet for at helt stoppe.
»Pension er ikke længere det modsatte af arbejde. Den tendens er meget stærk, en af de stærkeste,« vurderer Jesper Brask Fischer.
»Der kommer til at ske det i vores samfund, at vi gerne vil trække os gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Ikke mindst set i lyset af, at vi bliver ældre og ældre. Samtidig er det gode seniorliv ikke kun forbundet med en god økonomi. Der skal, for nu at sige det lidt storladent, være en mening med livet.«
Og meningen hænger ifølge Jesper Brask Fischer sammen med forholdet til de nære relationer og den måde, vi vælger at bo på, når vi bliver ældre. Med udviklende og trygge netværk hvor man kan bo og være sammen med andre mennesker, man har tillid til. I god ro med sig selv og de valg, man har haft indflydelse på.
Men det er ikke alle, der når dertil, uden at gøre sig selv den tjeneste at blive bevidst om, at der netop er tale om en meget stor og vigtig personlig omstilling.
Det mener fagchef og coach Carsten Agerlin, som i virksomheden AS3 arbejder med livstransitioner og overgange på baggrund af ydre forandringer – som når vi eksempelvis ikke længere skal være en del af arbejdsmarkedet.
»Det gælder om at kunne styrke sig selv, så man kan udvikle sine kompetencer i overensstemmelse med sine værdier, også i overgangen til seniorlivet,« siger Carsten Agerlin.
»Mange kender dybest set ikke sig selv ordentligt som mennesker. De har haft et job, der har fyldt rigtig meget, og som hidtil har givet dem masser af indhold og identitet. Men når de går på pension, ved de ikke, hvad de skal stille op med sig selv, og hvad de vil bruge tiden på. Målet i livet har langt hen ad vejen været forbundet med arbejde – men hvad er målet så bagefter? For at finde nogle ægte værdier og noget, der kan give nyt indhold, stiller det krav om at kigge lidt dybere ind i sig selv. Det er nyt for mange.«
I sine samtaleforløb med nye eller kommende seniorer, beder Carsten Agerlin ofte folk om at tænker over, hvad der skal til for at genskabe noget af alt det, der gav dem energi, mens de stadig arbejdede.
»Mange er i besiddelse af en høj faglighed og kompetencer, som ved et nærmere eftersyn godt kan overføres og være med til at skabe nye mål og indhold i nye sammenhænge.«
Mennesker der »visner«
Carsten Agerlin møder også mennesker, som viser tydelig tegn på at være ved at »visne«, fordi de ikke længere arbejder og heller ikke helt ved, hvem de egentlig er uden for arbejdet.
»Det er et meget dramatisk skift i livet og rokker i den grad ved ens selvopfattelse, fordi arbejde også er bundet op på vaner og en hverdag. Derfor kan det kræve lidt af et gravearbejde at finde frem til, hvad man vil bruge tiden på, hvis det skal være reelt og ikke noget, man i farten finder på.«
Når Carsten Agerlin spørger sine klienter, hvad de vil bruge tiden på, lyder det ofte, at de vil bruge tiden på alt det, de ellers ikke har haft tid til, mens de arbejdede.
»De siger, at det er nu, de endelig kan realisere deres drømme, de ved bare ikke, hvordan de kommer videre. Eller om drømmene stadig er intakte. Andre igen har ikke turde at drømme.«
