ROMA er en billedskøn hyldest til alle kvinder

Skynd dig at opleve Alfonso Cuarons sansemættede, rørende, nostalgiske og krystalklare erindringsrejse ROMA – den går kun i biograferne i kort tid, før den lander på den lille skærm.

ROMA
Alfonso Cuaron har selv stået bag kameraet på sin dybt personlige »ROMA« Fold sammen
Læs mere
Foto: PR Foto Netflix

Alfonso Cuaron blæste en verden af filmelskere bagover med det geniale og visuelt overlegne rum-epos »Gravity«, der vandt 7 Oscars, blandt andet for bedste instruktion. Man skulle tro, at den slags præstationer udløste en form for carte blanche til efterfølgende at lave lige præcis den film, man ville, med fuld opbakning, finansiering og løfte om bred biografdistribution fra et etableret filmstudie. Det skete bare ikke for Alfonso Cuaron, der havde en drøm om en dybt personlig sort-hvid film med ukendte mexicanske skuespillere. Ikke ligefrem noget, de store studier stod og efterspurgte.

Alfonso Cuaron på årets filmfestival i Venedig, hvor Roma blev prisbelønnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tony Gentile.

Derfor er Cuarons mesterlige »ROMA« endt med en begrænset biografpremiere. Den går kun i udvalgte biografer til på torsdag. Til gengæld får den bred premiere på Netflix den 14.december. Man forstår godt, at Alfonso Cuaron først og fremmest bare gerne vil have sin film ud til så mange mennesker som muligt, hvilket ikke er så let, når man laver smalle film anno 2018. Selv ikke for en Oscarvinder. Men det er nu alligevel lidt synd, så herfra skal først og fremmest lyde en opfordring: skynd dig at se den i  biografen, mens du kan. Og se den så igen på Netflix. Og igen.

»"Helt grundlæggende er »ROMA« en hyldest til kvinderne. Kvinderne der føder, bærer, trøster, redder, skælder og handler, når det er påkrævet. Kvinderne der får det hele til at hænge sammen, mens mændene slås, knalder – eller hvad det nu ellers er de laver, i stedet for at være gode, nærværende fædre, ægtemænd og kærester."«


En personlig historie

For »ROMA« er heldigvis ikke kun et svimlende smukt sort-hvidt billeddigt, der har fortjent et stort lærred, den er også en overordentligt god, stærk og velfortalt historie. En historie, hvor man fornemmer den personlige nerve hele vejen – Alfonso Cuaron har selv udtalt, at hele 90 procent af historien er baseret på hans egne erindringer, og at det er hans virkelige barnepige, der danner afsæt for portrættet af barnepigen Cleo, der i starten af 70erne står med det daglige ansvar for de fire børn i en middelklassefamilie, hvor læge-faderen det meste af tiden glimrer ved sit fravær. Men Cleo har sit eget liv og sine egne problemer, der sammen med andre faktorer truer den skrøbelige familieenhed.

»ROMA« er dog ikke bare hendes historie, eller Alfonso Cuarons historie. Den er et smukt patchwork af karakterer og erindringer, der tilsammen både fortæller en intim historie om hverdagsliv i Mexico City anno 1970, men også en større historie om politisk uro og frygt og kæmpemæssige kønskløfter.

Helt grundlæggende er »ROMA« en hyldest til kvinderne. Kvinderne, der føder, bærer, trøster, redder, skælder og handler, når det er påkrævet. Kvinderne, der får det hele til at hænge sammen, mens mændene slås, knalder – eller hvad det nu ellers er de laver, i stedet for at være gode, nærværende fædre, ægtemænd og kærester.

Det er en fortælling med masser af drama, men selv de største følelser formidles lige så afdæmpet som den sort-hvide billedside – der er fotograferet af Alfonso Cuaron selv, der også har stået for både manuskript og instruktion i hans første mexicanske film siden »... Og din mor«. Og man fornemmer hans dybt personlige engagement i hvert en indstilling, der er så sanselig og præcis, at man kan dufte, smage og mærke ikke alene erindringen, men også det levede liv. Sjældent har en film i samme grad talt fra hjerte til hjerte samtidig med at den tilfredsstiller selv den mest fintsmagende filmæstetiker og filmbuff.

»ROMA«

Instruktør Alfonso Cuaron. Medvirkende: Yalitza Aparicol, Marina de Tavira.