Hvert år i marts holder Det Kongelige Teaters balletskole optagelsesprøve. I år er det 24. marts, og som vanligt vil ballettens lokaler på Gamle Scene på Kongens Nytorv myldre med små håbefulde piger i lyserøde tylskørter sammen med stolte mødre og bedstemødre.
De drenge, der søger ind på skolen, kan til gengæld tælles på ganske få hænder.
»Der plejer at være 240-250 tilmeldte, og af dem er højst 35 drenge, hvoraf nogle endda ikke dukker op alligevel,« siger Thomas Lund, der har været balletskolens leder siden 2012.
Det er der sådan set ikke noget nyt i. Balletskolen har altid kæmpet mod fordomme om, at »ballet kun er for piger« og ikke for »rigtige drenge«. Men de senere år har skolen gjort en massiv indsats for at skabe et miljø, der i højere grad tilgodeser drengene.
»Danmark har en stærk tradition for mandsdans, men hvis vi skal bevare et højt internationalt niveau, vil vi gerne have flere talenter at vælge imellem, og vi er nødt til at tænke helhedsorienteret for også at fastholde dem, når vi først har fået dem herind,« siger Thomas Lund.
»Når der kun er en enkelt dreng eller to i hver klasse, kan det hele hurtigt blive lidt for »piget«, og det er svært for drengene at finde venner, som de kan få en varig relation til.«
Det var baggrunden for, at han i 2012 søsatte projekt Mandehørm, et fælles aktivitetstilbud for drenge i 4.-6. klasse.
»Vi havde i en periode rigtig dårlig trivsel i drengegruppen. Derfor satte vi en undersøgelse i gang og talte med drengene, og hovedkonklusionen var, at de savnede venskaber,« siger Flemming Andersen, pædagog og ansvarlig for Mandehørm.
En eftermiddag hver måned mødes drengene til et par mandfolketimer, spiller hockey eller stikbold, tager i svømmehallen, på bowlingbanen eller i klatrecenter. Der bliver også talt om godt kammeratskab, mobning, sociale medier.
Flemming Andersen står også for to årlige Mandehørmsture, hvor drengene ligger i shelter og laver mad over bål. Indimellem holder han en frivillig sportslørdag med forskelligt boldspil.
»Det er mit indtryk, at det har hjulpet på sammenholdet,« siger han. »Vi har også besøgt en brydeklub og trænet med dem. Brydning er jo også mænd i trikot, bare på en anden måde. Og man skal ikke tage fejl – ballet kræver lige så meget styrke, lige så hård træning og mindst lige så meget disciplin som andre elitesportsgrene.«
Fokus, koncentration – og hilsepligt
Netop disciplinen og den målrettede træning bringer os direkte ind i træningssalen højt oppe under taget i den gamle teaterbygning. Klokken er næsten 8.30, og 10 drenge fra 5.-7. klasse står allerede klar til den faste morgentræning. Halvanden times intens ballettræning under Dennie Franks venlige, men også myndige ledelse.
Kontrasten til en normal gymnastiktime i folkeskolen er slående. Her er ingen, der kommer for sent, ingen står og snakker i hjørnerne eller pjatter rundt. Der er fokus, koncentration og tydelig respekt for læreren, mens hun går rundt og retter på fodstilling, hofte og ryg hos hver enkelt.
»Vi har nok mere disciplin her end på andre skoler. Vi har også hilsepligt. Man skal sige god morgen, når der kommer nogen ind i klassen,« siger Elliott Ahm fra 6. klasse. Han har gået på balletskolen siden 0. klasse og drømmer om at blive professionel danser. I fritiden går han til spejder og klaver. Men balletten kan noget helt særligt.
»Hvis man har haft en dårlig morgen, glemmer man alle de negative ting, når man kommer herind og kun koncentrerer sig om balletten. Man bruger kroppen, og når man kommer ud af salen, har man det bare – fedt,« siger han.
Balletskolen optager årligt ca. 25 elever fordelt på alle klassetrin. Men kun to-tre når hvert år frem til at påbegynde en karriere som professionel danser i Den Kongelige Ballet.
Thomas Lund forstår godt, at det kan afholde nogle forældre fra at lade deres barn søge ind, også selv om talentet er til stede. Men uanset om man bliver balletdanser eller ej, og uanset hvor længe man går på skolen, vil tiden aldrig være spildt, mener han.
»Tværtimod. Vi synes selv, at vi på mange måder er en overskudsskole, fordi vi har rigtig mange voksne omkring vores elever. Vi har også meget mindre klasser end i en almindelig folkeskole – den største klasse er på 15 elever. Det er helt sikkert medvirkende til, at vores elever ligger over landsgennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøver.«
Ud over disciplinen og det boglige giver balletskolen en række kompetencer, der kan bruges hele livet, mener Thomas Lund.
»Vi giver dem kreativitet. De får lov til at være med i kreative processer. De skal stille op foran et publikum og præstere. Og så giver vi dem ansvar – især når de i 8.-9. klasse kommer med i vores ungdomskompagni, Kompagni B, skal de være med til at lave de forestillinger, de tager rundt og viser på skoler over hele landet. Det er nyttig læring.«
