Ramadan-sang i Højskolesangbogen deler vandene: »Jeg er først og fremmest forundret«

I den nye udgave af Højskolesangbogen er en omdiskuteret sang om ramadan af kunstneren Isam B blevet optaget. Det vækker forundring og kritik fra borgerlige politikere, mens dansk musiker og debattør tager valget i forsvar.

»Jeg er forundret over, at det kan få nogens pis i kog. Hvis en sang kan rokke ved din tro eller nationalidentitet, må du have en identitetskrise. Det er at gå med for små sko. Det er en sang, det er kultur. Jeg beskriver et billede af, hvordan vores land ser ud,« har Isam B sagt til Berlingske om debatten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bølgerne gik højt i debatten, da kunstneren Isam Bs nyskrevne sang, »Ramadan i København«, meldte sig i kapløbet om at blive optaget i den traditionsrige danske højskolesangbog. Nu udkommer den næste udgave af sangbogen inde længe, og »Ramadan i København« er blandt de i alt 151 sange, som er medtaget i den reviderede udgave.

»Isam Bs sang kommer med. Vi (udvalget, red.) er meget glade for den, fordi vi synes, det er god sang,« begrunder Jørgen Carlsen, formand for Højskolesangbogsudvalget og tidligere forstander for Testrup Højskole, valget over for Ritzau.

Ligesom sidste år er debatten intens, og allerede kort efter at nyheden kom ud, er der adskillige reaktioner på valget om at optage Isam Bs sang. En af dem er fra Morten Messerschmidt, der er næstformand og nytiltrådt kulturordfører i Dansk Folkeparti.

»Jeg er først og fremmest forundret over, at det lyriske indhold i sangen har muliggjort, at det er kommet så langt. Jeg har svært ved at se det harmonere med Tom Kristensen, Grundtvig og så videre. Jeg undrer mig over, hvilke hensyn der ligger til grund for valget, siden sangen har nået dette fremme. Når jeg læser denne sang, har jeg svært ved at se den litterære værdi. Det er noget, som ikke er i nærheden af Thøger Larsen eller Aakjær eller det normale niveau i Højskolesangbogen. Det er underligt og ærgerligt,« siger Morten Messerschmidt.

»Det er en god idé«

Det har tidligere været især det forhold, at ordet »ramadan« optræder i sangen, der har ført til forundring og har fået kritiske røster til at ytre sig. Nu har Morten Messerschmidt følgende bemærkning:

»Hvis man havde et godt produkt, som omtalte ramadan, er det i sig selv ikke udelukket. Men fordi produktet har den kvalitet, det har, påkalder det unægtelig den tanke, at det er andet en prosaen, der har gjort, at man har valgt at tage sangen med.«

Omvendt mener musiker, forfatter og sangbogsredaktør Henrik Marstal, at »Ramadan i København« har sin berettigelse i Højskolesangbogen. Han byder den velkommen med åbne arme.

»Det er en god idé, for Højskolesangbogen skulle jo gerne give plads til kulturmøder, og det gør den i høj grad ved at lade denne sang komme med i bogen,« forklarer Henrik Marstal.

»Det handler om et stykke dansk virkelighed, som det former sig i en del af befolkningen,« begrunder formanden for Højskolesangbogsudvalget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen.

Sangbogsredaktøren mener, at man blot kan springe sange over eller lade være med at synge dem, hvis ikke man finder dem relevante. Han køber ikke kritikken af, at Højskolesangbogen er bygget på kristne fundamenter, og dermed kun bør have kristne sange og salmer:

»Der er i forvejen divergerende opfattelser repræsenteret i Højskolesangbogen,« uddyber han og refererer blandt andet til Poul Henningsens tekst til »I dit korte liv«, som han beskriver som ateistisk, når der synges: »Alle som påstår, der findes mer, gir os veksler uden underskrift«.

Henrik Marstal byder også sange fra andre religiøse samfund velkommen i Højskolesangbogen, så længe de ellers lever op til bogens gængse kriterier for kvalitet og relevans.

Små sko

I en anden lejr end den, Henrik Marstal befinder sig i, står Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance. Han har tidligere udtalt sig yderst kritisk om ideen om at optage »Ramadan i København« i Højskolesangbogen.

Henrik Dahl kalder det »upassende«, at sangudvalget netop nu, hvor Europa er ramt af terror fra islamister, har besluttet at optage sangen

Nogle vil nok mene, at man ikke kan trække en linje mellem islamisk terror og sangen »Ramadan i København«?

»Det er noget vrøvl,« lyder svaret fra Henrik Dahl, der mener, at »det er så dårlig timing af højskolefolket«.

»Hvorfor skal der være en islamisk sang i Højskolesangbogen? Det er helt skørt. Højskolesangbogen indgår ikke i en tradition, hvor islam spiller nogen rolle. Hvorfor lader man, som om det ikke er et problem, at man optager sangen? Det er noget vrøvl, når formanden for sangbogsudvalget, Jørgen Carlsen, kalder kritikken af sangen for islamofobisk. Det er simpelthen upassende – man kan ikke adskille religion og politik,« lyder det fra Henrik Dahl.

Da Jørgen Carlsen tidligere fredag udtalte sig til Ritzau, understregede han, at »det ikke er for muslimernes skyld«, at sangen er blevet optaget.

»Det er for alle os ikkemuslimer. For det handler om et stykke dansk virkelighed, som det former sig i en del af befolkningen,« fortæller Jørgen Carlsen til Ritzau.

Sidste år havde kunstneren Isam B selv et lignende budskab, da han forklarede sig om sangen og debatten i et større interview til Berlingske:

»Jeg er forundret over, at det kan få nogens pis i kog. Hvis en sang kan rokke ved din tro eller nationalidentitet, må du have en identitetskrise. Det er at gå med for små sko. Det er en sang, det er kultur. Jeg beskriver et billede af, hvordan vores land ser ud.«