Radikale efter Joy Mogensens »hovsa-løsning« og »brud på armslængden«: Nu mener partiet at have fundet løsningen

Kulturministeren kastede sig for nylig ud i en »hovsa-løsning« og »brud på armslængden«, da hun kom det lukningstruede spillested Jazzhus Montmartre til undsætning. Det mener de Radikale, som nu foreslår en ny spillestedsordning, der skal hjælpe spillesteder som Jazzhus Montmartre med at holde sig oven vande.

»Det er vigtigt, at vi støtter nicherne og det genrespecifikke. Det udgør en vigtig del af det danske musikliv,« siger kulturordfører for de Radikale, Zenia Stampe. Philip Davali

For nylig meddelte spillestedet Jazzhus Montmartre, at det er truet af lukning. Ifølge Zenia Stampe, kulturordfører for de Radikale, er det den triste konsekvens af, at der ikke bliver værnet godt nok om nichespillesteder.

Men hvor kulturminister Joy Mogensen (S) foreslår en særskilt håndsrækning til Jazzhus Montmartre, mener Zenia Stampe, at det er »langsigtede og seriøse« løsninger, der skal til.