Da Danmark sidste år fik en ny socialdemokratisk regering, troede Zenia Stampe, kulturordfører for Radikale Venstre, langt om længe, at den danske kunst og kultur ville få den opmærksomhed, den kræver. Men hun blev slemt skuffet.
Socialdemokratiet – det parti, der oprettede det første kulturministerium med Julius Bomholt i spidsen i 1960erne – har svigtet. Hun havde ellers troet, at der nu ville komme smæk for skillingen på den socialdemokratiske kulturpolitik. Ikke mindst fordi Kulturministeriet i de seneste årtier har tilhørt Radikale Venstre, når Socialdemokratiet har haft regeringsmagten. Men det er bare ikke sket, oplever hun.