Prinsesse Josephine skifter til Kildegård Privatskole
Kronprinsparrets yngste datter skal ikke længere gå på Tranegårdskolen med sin tvillingebror prins Vincent.

Kronprinsparrets yngste datter skal ikke længere gå på Tranegårdskolen med sin tvillingebror prins Vincent.

Prinsesse Josephine skal begynde i 6. klasse på Kildegård Privatskole.
Det skriver Kongehuset på sin hjemmeside fredag.
Prinsessen skal derfor ikke længere gå på Tranegårdsskolen med sin tvillingebror prins Vincent.
»Prinsessen begynder på sin nye skole i den kommende uge og glæder sig til den videre skolegang,« skriver Kongehuset i meddelelsen.
Kongehuset oplyser ikke, hvorfor prinsessen skifter skole.
Tvillingerne startede på Tranegårdsskolen i 2017, hvor også prins Christian og prinsesse Isabella har gået.
Kildegård Privatskole ligger i Gentofte Kommune.
/ritzau/