Danske medier – og mandlige journalister – har en uheldig tendens til at hæfte sig unødvendigt meget ved kvindelige lederes udseende, der som oftest er irrelevant i forhold til den historie, de optræder i, siger den kendte radiovært og erhvervskvinde Christiane Vejlø.
Hun har på Twitter kritiseret det, hun mener er et aktuelt eksempel på fænomenet i den verserende rigsretssag mod Inger Støjberg. Hun fremhæver en aktuel beskrivelse af den tidligere udlændingeministers tøj i en artikel i Avisen Danmark.