Den lille mandegale havfrue vender tilbage

Christian Petzolds gendigtning af fablen om den mandeelskende vandnymfe Undine er en intellektuel udfordring, og fungerer bedst som et studie i kærlighedens destruktive kraft.

»Jeg kan ikke gå på vandet, men jeg kan så meget andet«. Paula Beer (til venstre, sammen med Jacob Matschenz) er havfruen Undine i Christian Petzolds moderne berlinergendigtning af havfruemyten. Camera Film

I betragtning af, at filmen er en moderne gendigtning af en kærlighedsfabel om en vandnymfe, er der noget knastørt, men til gengæld intellektuelt udfordrende ved Christian Petzolds »Undine«. Dette skal forstås som en positiv beskrivelse, for tyskerens historie går imod hovedstrømmen af letfordøjelige, følelsesmasserende film, som streamingtjenester i disse år flyder over af.

Ifølge den oprindelige myte, som også H.C. Andersen gendigtede i sit hjerteskærende eventyr »Den lille havfrue«, kan Undine først blive menneske, når hun forelsker sig i en menneskemand. Men kærligheden er også en forbandelse, for hvis det valgte menneske ikke er Undine en tro elsker, må hun dræbe ham og vende tilbage til det våde element.