Mariah Carey doesn't do stairs.
Eller på dansk: Mariah Carey går ikke på trapper. Sådan lød overskriften på en artikel i amerikansk Elle i 2009, der handlede om, at den amerikanske popstjerne var blevet båret ind på scenen, fordi hun havde så tårnhøje stiletter på, at hun ikke kunne gå.
Det stod ifølge flere medier i hendes rider (den liste, som stjerner sender til spillesteder og tv-shows med deres krav til forplejning, red.), at hun ikke ville gå ned ad trapper, men skulle bæres ind.
Siden sit gennembrud i 1990 har Mariah Carey været en af verdens bedst sælgende popsangerinder med 200 millioner solgte album og udødelige hits som »Hero«, »Dream Lover«, »Fantasy« og »Touch My Body«.
Men hun er ligeså kendt for at være en diva af rang, og der er utallige historier om hendes vilde krav til alt fra indretningen af de steder, hvor hun optræder, lige til udvalget af snacks (farvesorterede M&Ms).
Mariah Carey er typen, der går i Wallmart i tårnhøje stilletter og stadig bærer i pels, selv om modeverdenen har dømt det politisk ukorrekt. Det har fået mange til at hade – og lige så mange til at elske hende.
Ingen kan dog tage stemmen fra Mariah Carey – og den er ikke falmet med årene. I 30 år har hun siddet tungt på tronen af powerballader med sin himmelstormende popvokal, der spænder fra den dybe alt til den karakteristiske fløjteagtige sopran, der rammer det allerhøjeste C.
Stevie Wonder beskrevet hendes stemme med ordene:
»Når folk taler om de store indflydelsesrige sangere, taler de om Aretha, Whitney og Mariah. Det er et vidne om hendes talent. Så fantastisk er hendes register.«
Spænder over fem oktaver
Mariah Carey er født i 1970 og opvokset i Huntington, New York som datter af en afroamerikansk far og en irsk mor. Hendes mor Patricia arbejdede delvist som operasanger og stemmetræner, inden forældrene blev gift.
Hun blev opdaget af pladebossen Tommy Mottola (som hun senere blev gift med). Carey udsendte sit selvbetitlede album 1990, der slog fast, at her var en stemme ud over det ordinære. Og til forskel fra de fleste andre af tidens popsangerinder, skrev hun mange af sine sange selv.
Men det var albummet »Music Box« fra 1993 med kæmpehits som »Dream Lover« og »Hero«, som katapulterede hende helt op ved siden af Whitney Houston, Aretha Franklin og Mary J. Blige.
Kulten omkring Mariah Carey blev ikke mindre, da hun i 1994 udgav julealbummet »Merry Christmas« med julesangen over alle julesange »All I Want For Christmas«, hvor musikvideoen viser Mariah lege i sneen i sexet nisseoutfit. Nummeret er for længst blevet en lige så integreret del af julens soundtrack som Wham!s »Last Christmas«.
Divaen Mariah
Ingen artikel om Mariah Carey uden at nævne divaen Mariah. Den 48-årige sangerinde har altid været lig med store armbevægelser og et endnu større ego. Siden 90'erne har hun været berømt og berygtet for sine divaopførsel, og følgere af hendes Instagram-konto vil vide, at hun ofte opslag om sit vilde mansion, nye, luksuriøse kjoler, rækkevis af Louboutin-stiletter og billeder, hvor hun poserer i minimale outfits og et skælmsk smil.
Mariah Carey er typen, der går i Wallmart i tårnhøje stilletter og stadig går i pels, selv om modeverdenen har dømt det politisk ukorrekt. Det har fået mange til at hade hende, og lige så mange til at elske hende.
Hun er dog ikke uden humor – f.eks. bar hendes sidste album titlen »Me. I Am Mariah. The Elusive Chanteuse«.
I foråret afslørede Mariah Carey, at hun lider af en bipolar lidelse, hvilket måske kan forklare en del af hendes udfald i medierne. Eller også er hun bare en diva by nature.
Men de sidste par år er hun dog mere og mere begyndt at ligne en parodi på sig selv. Nedturen startede, da hun lancerede realityshowet »Mariah's World« på kabeltv-kanalen E!, hvor hun vil give sine fans et indblik i livet som superstjerne.
Men programmerne minder om en kedelig version af »Keeping Up With The Kardashians«, hvor man ser hende prøve dyrt designertøj og tage på neglesalon.
At hun de sidste par år har turneret rundt med sit store juleshow, hvor hvor hun optræder med sit 24 år gamle julealbum, kriminelt stramme nissekjoler og en Disney-drøm i rødt og hvidt glimmer af en scenografi, siger også lidt om, hvor de musikalske ambitioner har ligget.
Hjertesorg og dyr vin
Mariah Careys indflydelse på popscenen kan dog næppe undervurderes. Uden hendes skyhøje register og powerballader, ville Beyoncé, Alicia Keys og ikke mindst Ariana Grande næppe lyde, som de gør.
Men hvordan lyder Mariah Carey så anno 2018? Tilsyneladende som en mindre festlig og dramatisk udgave af sig selv. Det positive først – »GTFO« (Get The Fuck Out) er en heartbreak-ballade i samme kategori som Beyoncés »Irreplacable« og Ariana Grandes »Thank u, next«, hvor hun samtidig bekræfter sit image som en temperamentsfuld diva, der drukner sine sorger i dyr vin over et labert r&b-beat:
Who was a knight in shining armor?/ I could've sworn you loved me harder/ Might as well down this Caymus bottle/ I ain't the type to play the martyr
Fuckfinger til manager
Den nyeste single »A No No«, der angiveligt er skrevet til hendes tidligere manager, leder tankerne hen på slut-90'ernes tæt producerede r&b og lyder som noget, der kunne have været med på Destiny's Childs gennembrudsalbum »The Writings On The Wall«.
»Caution« er leveringsdygtig i stramme r&b-produktioner, der får en til at rocke på kontorstolen og avancerede diss-linjer som You came so close, you just don't know/ Irregardless of what transpired/ It ain't even worthy of a slick reply/ Even if I was the last woman alive
På »Giving Me Life« teamer hun op med Slick Rick og Blood Orange, der har skabt et nummer, der lyder som fortsættelsen af hendes nok bedste album »Butterfly« fra 1997.
Men det er som om, der mangler noget kant og nerve – og mere end hvad gæsterappere som Ty Dolla Sign og Gunna kan levere. Jeg savner nogle lidt større udsving både rent musikalsk og følelsesmæssigt, end vi får på »Caution«.
Kun på »Portrait« får vi en ægte powerballade med luft under vingerne, som kun Mariah kan lave dem. Mere drama, flere diss-numre og større armbevægelser, næste gang tak!
Mariah Carey
»The Caution«
Sony Music
