Polsk Nobelprismodtager skriver vittigt og magisk om sit lands mystiske udkanter

Olga Tokarczuks forfatterskab er stort, sært og volds-organisk og overskrider helt ubesværet grænser i sin voldsomme jagt på nye erkendelser og sammenhænge.

I begrundelsen for valget af Olga Tokarczuk til Nobelprismodtager fremhævede Det Svenske Akademi hendes narrative fantasi, »forenet med en encyklopædisk lidenskab, hvor krydsende grænser repræsenterer en form for liv«. Her er hun fotograferet ved Nobelpanketten 10. december på Stockholms Rådhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2018 var året, da en spektakulær sexskandale i #MeToo-kampagnernes kølvand betød udskydelse af den årlige litterære Nobelpris-uddeling. Ved dette års Nobelfest – som sædvanlig på Nobels dødsdag, 10. december – blev priserne for både 2018 og 2019 overrakt, og hvis østrigeren Peter Handke er årets kontroversielle prismodtager, så er den polske forfatter Olga Tokarczuk valget, som de fleste kan nikke bifaldende til, hvis de da ikke hører til blandt de mere indædt højrenationalistiske polakker, der har udsat hende for hadefulde angreb på grund af hendes kritik af fremmedfjendskheden, antisemitismen og den højrenationalistiske drejning i det hele taget i dagens Polen.

Grænseoverskridelser

I begrundelsen for valget af Olga Tokarczuk fremhævede Det Svenske Akademi hendes narrative fantasi, »forenet med en encyklopædisk lidenskab, hvor krydsende grænser repræsenterer en form for liv«.

Krydsende grænser – eller måske lidt mere præcist mange og også mange overraskende former for grænseoverskridelser – er der i de to romaner, der nu er genudgivet i forbindelse med prisoverrækkelsen: »Rejsende« og »Kør din plov over de dødes knogler«. Begge fornemt oversat af Hanne Lone Tønnesen.

Olga Tokarczuk i »Kør din plov over de dødes knogler«

»Det er dyrene, som hævner sig på menneskene.«


Mens Tokarczuk i »Rejsende« sender et vittigt iagttagende, flittigt noterende og stadigt reflekterende kvindeligt jeg ud på farten, som en slags arvtager til alverdens rejsende i litteraturen, så har den lidt ældre kvinde, der er hovedpersonen i »Kør din plov over de dødes knogler«, i mange år boet i den samme fjerne afkrog af Polen, tæt ved grænsen til Tjekkiet.

Mens »Rejsende« bevæger sig til lands, til vands og gennem luften og fletter geografiens, mytologiens, psykologiens og biologiens spor sammen i et altomfattende rejsemønster, så fordyber »Kør din plov over de dødes knogler« sig i det tilsyneladende stillestående lokalområdes forbløffende liv og mystiske begivenheder.

Allerede på en af bogens første sider præsenteres lokaliteten, der er indbegrebet af polsk udkant:

»Vores bebyggelse består af de få huse på højderyggen her, fjernt fra resten af verden«.

Lugten af alkohol og tobak

Også udkantsområdets beboere giver forfatteren med få streger et kollektivt signalement af:

»De var tidligere landarbejdere fra det statslige kollektivbrug som nu var på understøttelse og af og til blev hyret til skovhugst. Nogle af dem rejste ud for at søge arbejde i England, men vendte hurtigt hjem af skræk for det fremmede. Eller de dyrkede stædigt deres små landbrug som blev holdt i live med EU-tilskud. Udelukkende mænd. Rummet dampede af deres ånde, og man kunne mærke en svag lugt af alkohol, af tobak og af deres fugtige tøj.«

På højderyggen lever også romanens jegfortæller, Janina, i fortrolig samtale med vejret, dyrelivet og stjernerne. Janina er en forhenværende ingeniør og lærerinde, som holder øje med byboernes vintertomme sommerboliger, og som ikke mindst er en overbevist dyrker af astrologien.

Omkring Janina finder vi hendes venner: naboen med det absolut dækkende tilnavn Tavs, en gammel elev, der er optaget af at oversætte den engelske poet og mystiker William Blake, Gode Nyhed, der er indehaver af en genbrugsbutik, og Boros, der er entomolog og ekspert i en særlig billeart.

Naturdestruktionen

Med en overdådigt fabulerende fantasi og et betydeligt humoristisk overskud bringer Olga Tokarczuk sin omhyggeligt udvalgte flok af sære provinsboere i spil i en kriminalhistorie, hvor den ene efter den anden af udkantsområdets magtfulde mænd, fra politichefen til pelsfarmeren og parlamentsmanden, alle sammen jægere, bliver fundet myrdede. Som mordmysterium hører »Kør din plov over de dødes knogler« til de mere vilde og mærkelige, og med replikken »det er dyrene, som hævner sig på menneskene« som en slags omdrejningspunkt skriver den polske forfatter sig ind i en radikal protest mod nyttetænkning og naturdestruktion.

Det er i høj grad også hendes klart markerede grønne engagement, forfatteren sætter på spidsen i en roman, hvor fantasien får lov til at udfolde sig lige så frit og vildt som plante- og dyrelivet i et stykke frisat natur.

Verden er i sandhed stor og på samme tid meget almindelig og meget sær og mærkelig i Olga Tokarczuks forfatterskab, der er drevet af en voldsom nysgerrighed og vilje til at drømme nye erkendelser og sammenhænge frem. Grænser overskrider hun som den naturligste sag af verden.

 

»Rejsende« af Olga Tokarczuk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida-Marie Ronby Olsen.

★★★★★★
Rejsende
Forfatter: Olga Tokarczuk. Oversættelse: Hanne Lone Tønnesen. Sider: 402. Pris: 150 kr. Forlag: Gyldendal

»Kør din plov over de dødes knogler« af Olga Tokarczuk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida-Marie Ronby Olsen.

★★★★★☆
Kør din plov over de dødes knogler
Forfatter: Olga Tokarczuk. Oversættelse: Hanne Lone Tønnesen. Sider: 240. Pris: 150 kr. Forlag: Gyldendal