Etnisk dansk, af afrikansk afstamning, inuit, grønlænder, hvid, brun, sort, rød, gul, lys i huden eller mørk i huden?
Den offentlige debat om sproget vedrørende hudfarver og etnicitet er i sommervarmen vendt tilbage, to år efter at navnet på en ispind ryddede fladerne i danske medier.
Forleden var det Københavns Politis brug af »etnisk dansk« om den sigtede for Field's-skyderiet, der blev mødt med undren, og nu er turen kommet til Sydjyllands Politi.
Sydjyllands Politi har slettet et tweet med en efterlysning og beklager nu, at tweetet kunne opfattes som krænkende.
Det har politiet gjort, selvom tweetet tilsyneladende var effektivt, og et eftersøgt barn hurtigt blev fundet. Tweetet lød således:
»Lille dreng fundet uden forældre. Han beskrives som: Tre år, gul hud, sort hår, iført trøje, strømpebukser. Ingen sko og umiddelbart heller intet sprog. Kender du til drengen, så ring 114,« stod der i tweetet, som altså nu er slettet.
Brugen af ordet gul blev dog for meget for twittersfæren og andre, hvis kritik haglede ned over politiet. Beklagelsen får nu andre Twitter-brugere til at beklage sig over, at politiet »bøjer sig for de krænkelsesparate«, hvilket er et eksempel på det, som en sprogforsker kalder de dobbeltkrænkede.
»Farvemæssigt meget underlig kategorisering«
»Vi er sidenhen blevet klar over, at beskrivelsen kan opfattes som krænkende. Det beklager vi selvfølgelig. Det har ikke været vores hensigt,« skriver politiet, som vil overveje, hvordan man udsender fremtidige efterlysninger.
Politiet oplyser ydermere, at det blot har videregivet en beskrivelse, som en privatperson er kommet med, for hurtigst muligt at finde oplysninger om barnet.
Sprogforsker Ditte Zachariassen, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, og som forsker i sociolingvistik, grammatik og dialekt, siger, at det vigtigste selvfølgelig er, hurtigt at få fat i informationer. Derudover efterlyser hun dog, at politiet og andre udtrykker sig mere hensigtsmæssigt.
»Det er en farvemæssig meget underlig kategorisering, som jo stammer fra en stereotyp, der går flere hundrede år tilbage. Det stammer fra en tid, da vi anså folk som værende radikalt anderledes end os selv, og hvor man af uvisse årsager så valgte farven gul,« siger Ditte Zachariassen.
Man burde ikke bruge »krænkede«
At politiet har undskyldt, finder Ditte Zachariassen godt.
Politiet burde dog have undskyldt med en mere præcist formuleret forklaring, fremfor at bruge ordet »krænket«, som har fået en dårlig betydning.
»Efterhånden er det jo blevet sådan, at selve ordet krænkelse udløser krænkede mennesker i anden potens,« siger Ditte Zachariassen og fortsætter:
»De dobbeltkrænkede, kalder jeg dem, som hyler op om krænkelseskultur og umuliggør den samtale, vi burde have om disse ting.«
I min omgangskreds opfattes ordene sort og hvid som neutrale, mens jeg aldrig ville kalde en asiatisk person for gul. Hvorfor er der forskel?
»Det er klart, at der blandt venner kan være gode grunde til, at man eksempelvis kalder sine venner for sorte – eksempelvis fordi man ved, det er i orden med dem – men politiet, synes jeg, må fare med lempe og eksempelvis skrive »tilsyneladende med afrikansk afstamning«, hvis personen ser sådan ud.«
I tilfældet med denne efterlysning mener hun, man burde skrive »person med tilsyneladende asiatisk afstamning«. Hun mener heller ikke, at politiet burde bruge hvid til at beskrive hudfarve, siger hun.
Vi tilpasser betegnelser hele tiden
Ditte Zachariassen understreger, at hun ikke mener, at det er nødvendigt med en fortegnelse over det, man ikke må eller bør sige, men efterlyser i stedet, at man i offentligheden har en samtale om, hvad folk gerne vil kaldes.
»Vi har brug for en debat, der ikke bliver overtaget af de dobbeltkrænkede. Vi har brug for at finde ud af, hvad folk gerne vil kaldes, selvom det aldrig kan eller skal blive til en liste over »godkendte« betegnelser. Sproget er dynamisk, komplekst og situations- og relationsafhængigt, og vi tilpasser vores betegnelser hele tiden,« siger Ditte Zachariassen.
Hun nævner skiftet fra at kalde folk transseksuelle til at kalde dem for transpersoner, efter at nogle transpersoner udtrykte, at det var en bedre betegnelse.
Det viser sig, at man i Dansk Sprognævn snart skal have en diskussion om netop ovenstående. Det oplyser Marianne Rathje, der er sprogforsker tilknyttet Dansk Sprognævn, og som forsker i aggressivt sprogbrug.
En grønlænder, der ikke ville kaldes asiatisk
Marianne Rathje oplyser, at sprognævnet ikke foreløbig kan udtale sig offentligt om hudfarver og lignende. Ifølge Rathje skal Dansk Sprognævn efter ferien have en generel samtale om omtalen af hudfarve og etnicitet, når forskere og medarbejdere er kommet tilbage fra sommerferie.
Sydjyllands Politi oplyser til Berlingske, at det »har sagt det, der skulle siges«, og at det ikke har yderligere kommentarer. Politiet mener i øvrigt ikke, at man kan sige, at det har trukket tweetet tilbage, selvom det er slettet, men at politiet blot beklager, at tweetet kan opfattes som krænkende.
Til Frihedsbrevet forklarede Helle Lundberg, kommunikationsrådgiver fra Sydjyllands Politi, i øvrigt, at man undlod at efterlyse drengen som havende et asiatisk udseende, idet politiet tidligere har haft uheldige episoder med denne beskrivelse. Det viste sig i et tilfælde, at den efterlyste var grønlænder, og at vedkommende efterfølgende havde protesteret over at blive kaldt asiatisk.
Opdateret 14/7 07:22
