Pia Kjærsgaard er kæmpe fan af Queen. Derfor bad vi hende om at anmelde den nye Queen-film: Hun var skeptisk forinden

Queen-filmen »Bohemian Rhapsody« bliver her anmeldt af Pia Kjærsgaard, Folketingets formand og Queen-fan, og filmanmelder Louise Kidde Sauntved fra Berlingske​.

Rami Malik spiller Freddie Mercury i »Bohemian Rhapsody«. Filmen får Niall Ferguson til at tænke på virkelighedsflugten, der omgærder Brexit. Fold sammen
Læs mere

Queen-filmen, »Bohemian Rhapsody« bliver her anmeldt af Pia Kjærsgaard, Folketingets formand og Queen-fan, og filmanmelder Louise Kidde fra Berlingske​.

»At gå på scenen på Wembley Stadium iført hermelinskåbe, kongekrone, bar overkrop og hvide tights viser noget om performance i særklasse«

Hvis nogen kunne bære dekadence, var det Freddie Mercury. Det mener Pia Kjærsgaard, Folketingets formand og Queen-fan, der gæsteanmelder filmen »Bohemian Rhapsody« for Berlingske.

★★★★★☆

Af Pia Kjærsgaard

At gå på scenen på Wembley Stadium iført hermelinskåbe, kongekrone, bar overkrop og hvide tights viser noget om performance i særklasse, mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Der har altid været musik i mit hjem. Min musiksmag er bred, og jeg hører både rock, pop og klassisk. Jeg har haft en særlig forkærlighed for Queen, lige siden de kom frem i 70erne. Bandet havde en helt suveræn musikalitet og en enestående forsanger i Freddie Mercury. Han havde en formidabel stemme, der kunne matche de fleste operasangere.

Jeg har desværre ikke selv oplevet Queen til koncert, men jeg har deres koncerter på DVD, og jeg har set teaterkoncerten »We Will Rock You« både i London og København. Da den blev opført i København, var jeg backstage og kunne ikke dy mig for at gå hen til bandets guitarist, Brian May, og få taget et billede. Familien grinte lidt af det, og når jeg tager billedet frem, siger de altid »Pia fra 8.B«.

Rami Malek (Freddie Mercury) og Gwilym Lee (Brian May) spiller verdensstjernerne fra Queen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Photo Credit Alex Bailey.

Kunsten at bære en kongekrone
Når Freddie Mercury står på en scene, giver han sig selv 100 procent, og det smitter af på publikum. Han forstår virkelig at kommunikere med sit publikum og få dem med. Og så er han ikke bange for at give den gas. At gå på scenen på Wembley Stadium iført hermelinskåbe, kongekrone, bar overkrop og hvide tights viser noget om performance i særklasse. Han var dekadent, men hvis nogen kunne bære at være det, var det Freddie Mercury. Jeg elsker og tilgiver hans manerer, fordi der er kvalitet bag.

Bandet har en musikalsk dobbelthed. En slags yin og yang. De kan med rocknumre få folk op af stolene og få dem til at blive begejstrede, klappe i hænderne og synge for fuld kraft. Samtidig kan de berøre og tale til følelserne med numre som »Bohemian Rhapsody« og »These Are The Days Of Our Lives«, som Freddie Mercury sang, da han var frygtelig syg.

Svært at kysse med mange tænder
Jeg gik ind til filmen med en blanding af forventning og skepsis. Rygterne om skuespilleren Rami Malik, der spiller Freddie Mercury, var løbet i forvejen. Der var blevet sagt både for og imod den amerikanske skuespiller. For mig er der kun én Freddie Mercury, og jeg må indrømme, at jeg på forhånd havde svært ved at se for mig, at Malek kunne matche Mercury.

Jeg må blankt indrømme, at filmen gjorde mine forbehold til skamme. Den er vældig god og virker autentisk. Rami Malek ligner Freddie Mercury og synger godt.
Dog er der kastet lige lovlig mange tænder ind i munden på ham. Han er mere klejn end den originale – også i ansigtet – og jeg blev nervøs, hver gang han skulle kysse. Det må have været kompliceret.

Fejl i klipningen?
Jeg er imponeret over, hvordan det er lykkedes at klippe filmen sammen, så de mange tusinder, der hylder bandet til koncerterne, ser ud, som om det sker lige nu. Man bliver suget ind i stemningen, og man har det, som om man er til stede ved en virkelig koncert. Jeg er ret sikker på, jeg nåede at se et U2-banner under et koncertklip. Klippet stammede formentlig fra Live Aid-koncerten, hvor U2 også spillede. Her har de dog ikke været vakse med saksen. Det havde pyntet på filmen, hvis man havde klippet netop den sekvens væk.

»At gå på scenen på Wembley Stadium iført hermelinskåbe, kongekrone, bar overkrop og hvide tights viser noget om performance i særklasse. «


Filmen går også tæt på Freddie Mercurys personlige liv. Han var biseksuel og levede et vildt og udsvævende liv. Der er nogle rørende scener, hvor han afslører sin seksualitet over for sin elskede Mary Austin. Jeg synes, hans forhold til sin senere livsledsager Jim Hutton er fint og ordentligt beskrevet. Det var de to, der tog sig af Freddie Mercury i den sidste tid, hvor han var svækket af sin sygdom.

Jeg synes, Queens mange fans skal se og nyde historien om det fantastiske band. Alt i alt var det for mig et dejligt gensyn og genhør. Mange nutidige bands kan kun blive inspireret over den professionalisme, som kendetegnede Queen i alt, hvad de gjorde.

__________________________________________________________________

Queen-film er så boblende musikalsk, at den vil få dig til at synge hele vejen fra biografen

Berlingskes faste filmanmelder Louise Kidde Sauntved havde fuldstændigt glemt, at hun var Queen-fan, indtil hun så Bryan Singers »Bohemian Rhapsody« og forlod biografen nynnende titelmelodiens vrøvlevers: »Galileo Galileo Galileo Figaroooooo….«

★★★★☆☆

Af Louise Kidde Sauntved

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Louise Kidde Sauntved Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»A Crazy Little Thing Called Love«, »Bohemian Rhapsody«, »I Want to Break Free«, »We Are the Champions«, »Who Wants to Live Forever«… listen over Queens kæmpehits er alenlang. Hvor stor genklang titlerne vækker hver for sig i dit rockhjerte, afhænger nok lidt af, om du var ung i 70erne og 80erne, men ved genhør holder de stadig hele vejen. Hvis der er nogen retfærdighed til, får Bryan Singers »Bohemian Rhapsody« en helt ny generation af Queen-fans til at styrte til nærmeste pladepusher eller streaming-service og hente et par årtiers bagkatalog hjem til samlingen.

Og lad os slå det fast med det samme – det er altså først og fremmest musikaliteten, der bærer filmen: Sangene selv, der heldigvis får masser af plads i fortællingen. Freddie Mercurys imponerende stemme og flamboyante sceneoptræden. Historien om, hvordan de legendariske numre blev til, om hvordan et rockband fik lov at lave en opera-inspireret plade. Den legendariske fortælling om en 20 minutters optræden ved Live Aid i 1985, der gik over i rockhistorien som en af de fedeste live-optrædender nogensinde (og er genskabt ned til mindste detalje i filmen!). Queen var en alternativ familie på godt og ondt for frontmand Freddie Mercury, og historien om den musikalske familie er fortalt med en smittende varme og blik for den gode historie.

»"Rami Malek knokler for sagen. Han har tydeligvis nærstuderet Freddy Mercurys mindste scenebevægelse i en grad, der ikke kan undgå at imponere. Rent fysisk rammer hans plet. Men hans sørgmodige, storøjede sødme matcher aldrig helt den ulmende, farlige, frække, maskulint- ambivalente energi, der gjorde Freddy Mercury, manden med musikhistoriens største overbid, til en uimodståelig performer."«


Mangler dybde

Portrættet af Freddie Mercury selv sidder ikke helt så rent i skabet. Vi kommer ganske vist omkring både hans spaltede identitet i forhold til den pakistanske familie, seksualitet, stofmisbrug, alkohol, misforholdet mellem den private enspænder og den professionelle melodrama-Queen. Og vi bliver også rørt undervejs af hans livsdrama, der som bekendt endte, da han døde af AIDS-relaterede årsager i 1991. Men filmen når ikke helt ind under overfladen, ind til noget, der føles som den ægte Freddie. Måske fordi den vil for meget på for lidt plads. Selv om »Bohemian Rhapsody« varer 134 minutter, er det for ambitiøst at fortælle både Mercurys komplekse historie og give så god plads til bandet, som Singer insisterer på at gøre her.

Rami Malek knokler ellers for sagen. Han har tydeligvis nærstuderet Freddy Mercurys mindste scenebevægelse i en grad, der ikke kan undgå at imponere. Rent fysisk rammer han plet. Men hans sørgmodige, storøjede sødme matcher aldrig helt den ulmende, farlige, frække, maskuline ambivalente energi, der gjorde Freddie Mercury - manden med musikhistoriens største overbid - til en uimodståelig performer. Men det er måske også, trods alt, for meget forlangt. Måske er det i virkeligheden ganske passende at lade den virkelige Freddie Mercury tale gennem sangene. I modsætning til ham får man følelsen af, at musikken faktisk vil »Live forever«. Eller i hvert fald længe endnu.

»Bohemian Rapsody«. Instruktør: Bryan Singer. Medvirkende: Rami Malek, Lucy Boynton, Gwilym Lee med flere. Vises i biografer over hele landet