Peter Øvig havde bevæbnet sig med svært tilkæmpede aktindsigter i sin mors journaler og en indgroet mistro til det etablerede psykiatriske system. Han havde talt med hendes venner, naboer fra barndomshjemmet i Holme i det sydlige Aarhus, barndomsveninder, familiemedlemmer, sin søster. Læger og behandlere.
Han var godt i gang med en af de minutiøse afdækninger af en bevægelse eller et menneske, han er anerkendt for, og som med »Blekingegadebandens« 400.000 solgte eksemplarer har givet ham råd til tofamiliehuset med skovbrynet i baghaven og luft i livet til at skrive sine bøger. Bøger om blandt andet hippiebevæglesen, BZerne og stikkerlikvideringerne under Anden Verdenskrig. Han havde allerede skrevet de første kapitler af sin bog. Han kendte processen.
