Pas på! Krænkelser lurer alle vegne

De fleste massebevægelser er på deres tidlige udviklingstrin karakteriseret af både hysteri og hyperbler, og det gælder også #metoo, skriver Berlingskes klummeskribent Susanne Staun.

»I sig selv er krænkelse et på én gang hyperbolsk og hysterisk ord at bruge om småklam adfærd og håndspålæggelse mv., for ifølge ordbogen er ord i nærheden af krænkelse (set som magtudøvelse) bl.a.: brutalisering, rå vold, umenneskelig behandling, umenneskelighed, voldtægt, tvangsfodring, tyranni, despoti og stavnsbånd, mens det i betydningen sexforbrydelse associeres med bl.a. sædelighedsforbrydelse, usædelighed, udåd, besmittelse, blotteri og nekrofili,« skriver Susanne Staun. Susanne Staun Ida Marie Odgaard

Hyperbel rimer næsten på hysteri. I hvert fald begynder de begge med hy-, sagde hun stædigt, og begge fænomener er højfrekvente i dagens debat, hvor fx en underskriftsindsamling mod tvangsvaccination refererer til Nürnberg-kodekset om medicinske eksperimenter. Hyperbler er populært sagt overdrivelser, og det kan fx karakteriseres som en hyperbel, når man kæmper for en sag i stedet for bare at arbejde for den.

Hysteri ved alle, hvad er. Hvad alle måske ikke ved, er, at hysteri er beskrevet af Hippokrates fire hundrede år før Kristi fødsel, hvor man troede, at det skyldtes, at livmoderen rev sig løs og vandrede rundt i kroppen som en ivrig turist. Hysteri var altså noget, der ramte kvinder, og Freud og efterfølgere opfattede hysteri som en af de store neurosekategorier. Som om det ikke var nok, kommer ordet faktisk fra det græske hystera, som betyder livmoder.

De fleste massebevægelser er på deres tidlige udviklingstrin karakteriseret af både hysteri og hyperbler, og det gælder også #metoo. Så selvom Anders Kloppenborg, tidligere sekretariatsleder for De Radikale, noget hyperbolsk beskrev #metoo-aktivister som en gruppe ikketilgivende, nådesløse furier og amazoner, er der faktisk tale om en følsom og skrøbelig bevægelse, der alle sine tænder til trods ikke selv tåler så meget, og under ingen omstændigheder uenighed. Her kaldes kritik udskamning, tilsvining eller afledning.

For det er alt eller intet:  Enten er man med på at karakterisere uopfordret rengøring af andres ansigt som en seksuel krænkelse og ikke som en hamrende ulækker, muligvis behandlingskrævende uvane, eller også er man en boomer, der lider af falsk bevidsthed og internaliseret sexisme, også kaldet himpathy – sympati for ham.

I sig selv er krænkelse et på én gang hyperbolsk og hysterisk ord at bruge om småklam adfærd og håndspålæggelse mv., for ifølge ordbogen er ord i nærheden af krænkelse (set som magtudøvelse) bl.a.: brutalisering, rå vold, umenneskelig behandling, umenneskelighed, voldtægt, tvangsfodring, tyranni, despoti og stavnsbånd, mens det i betydningen sexforbrydelse associeres med bl.a. sædelighedsforbrydelse, usædelighed, udåd, besmittelse, blotteri og nekrofili.

Sådan noget griseri har Roger Courage Matthisen, folketingsmedlem for Alternativet mv., også begået. Han har nemlig formastet sig til følgende uopfordrede komplimenter: »Du har et flot smil og stemme«, og »du har et flot hår«, som enhver kan høre, er på grænsen til nekrofili og rå vold.

I dag er han ifølge dagspressen afklaret og »ude på den anden side«. Muligvis er han så afklaret, at han forstår den rige kvinde i Netflix-serien Ratchet, der indlogeres på et hotel, hvor hun som det første konstaterer, at tapetet sårer hendes følelser.

Så pas på! Krænkelser lurer alle vegne. For eksempel formastede en af de tilstedeværende under en nylig damemiddag sig til at ventilere det, som Thit Jensen kaldte »sit madbo«, på en måde, der kun kan karakteriseres som grundig, og uden at fortrække en mine. Fuldstændig som min lumske kat. Havde hun dog bare slikket mig i ansigtet, så havde lidelsen været hurtigere overstået.