Nye boliger på Vesterbro opkaldt efter ikonisk digter: »Tove ville være rigtig fornøjet over, at der i hendes nabolag nu kan bo familier i lejligheder, der både er lune og varme«

Nogle vil huske det fotografi fra 1968 af Tove Ditlevsen, hvor hun slentrer ned ad Hedebygade - storsmilende under sin paraply. De slidte facader afslører, at byfornyelsen stadig hører en fjern fremtid tid, og at Vesterbro næppe er kvarteret, hvor man ville vælge at investere sine sparepenge i en ejerlejlighed.

Anderledes ser det ud 50 år senere. Sammenlagte lejligheder med altaner huser vellønnede børnefamilier, og kvadratmeterpriserne ligger blandt de højeste i landet. Det betyder dog ikke, at Vesterbros fortid som hårdt arbejderkvarter og som stedet, hvor Tove Ditlevsen trådte sine barnesko, er glemt. Børnene går på Tove Ditlevsens skole, de unge hænger ud på Tove Ditlevsens Plads og de, der endnu ikke er røget med på vegetarbølgen, spiser stegt flæsk i Tove Ditlevsens Mindehave.

Nu går endnu et projekt i den kendte digters fodspor. Toves Gaard hedder det nye byggeri, som kommer til at huse 103 lejligheder, der varierer i størrelse fra 60 til 173 kvadratmeter, og som koster fra 3,3 - 9,9 millioner kroner.

De nye boliger bygges, hvor Vesterbros slagtergårde har ligget siden 1860erne - her blev dyrene slagtet i baghuset, mens slagterne selv boede i forhuset. Protesterne over, at det historiske miljø forsvinder, har været enorme, med underskriftindsamlinger, protestarrangementer og et fredningsforsøg, der nåede helt til ministerens bord, men som i sidste ende blev afvist. 
I december 2017 blev det besluttet, at bygherren kunne gå videre med sit projekt, og i disse måneder er det gamle byggeri ved at blive jævnet med jorden for at give plads til det nye, der kommer til at ligge på henholdsvis Enghavevej og Sundevedsgade, og som altså kommer til at tage navn efter en af kvarterets ikoniske figurer - Tove Ditlevsen.

»Den folkekære danske digter Tove Ditlevsen betrådte de brosten, som danner ramme omkring lejlighederne. Det var her den legendariske fortælling om Barndommens gade, det biografiske værk og tidsbillede af opvæksten på den københavnske stenbro, blev skabt,« står der blandt andet i salgsbrochuren.

Fem etager og et baghus

Pihl & Søn står for totalentreprisen, mens arkitekter på tegnestuen Entasis har tegnet byggeriet. Tegnestuen har allerede sat sit præg rundt omkring i byen - fra hovedindgangen til Zoologisk Have til Carlsberg Byens oprindelige masterplan. I spidsen står bygherre Jesper Reinhardt, der i en årrække drev en motorcykelbutik på Enghavevej, og som i 00erne købte grunden med Slagtergårdene.

»Navnet handler selvfølgelig om, at det er Tove Ditlevsens hood. Desuden er et af de steder, jeg holder allermest af at komme i København, Tove Ditlevsens Mindehave og Klubben,« siger Jesper Reinhardt, der understreger, at projektet i det hele taget rummer en lang række referencer til det gamle Vesterbro.

»Arkitekterne og jeg har været på gåtur i området - blandt andet i Hedebygade - og set på lyse og mørke tegl. Det er de nuancer, vi kommer til at ramme. Jeg vil gerne skabe et projekt, som er hyggeligt, varmt og i pagt med Vesterbro,« siger han.

Da Københavns Borgerrepræsentation sidste år vedtog lokalplanen - og dermed gav grønt lys til at rive gårdene ned - var det dog med et krav om, at det, der hed Hollænderhuset, skulle genopføres med sit oprindelige udseende. Det genopstår nu inde i gården som byhus med P-kælder, tre boliger i tre etager og egen have. Her har man brugt de gamle brosten fra gården til terrasserne, ligesom de vil blive genbrugt i portene og på alle stueterrasser.

»Når man bygger nyt, er man pålagt at opføre parkeringskælder - det kunne vi ikke uden at rive Hollænderhuset ned og genopføre det,« siger Jesper Reinhardt, der i 2009 fik afslag på at opføre noget af byggeriet i 10 etager. I stedet giver den nu vedtagne lokalplan tilladelse til at opføre i fem etager, ligesom kvarterets øvrige karreer.

Én ting bevares dog. Den høje, slanke skorsten kommer efter planen til at stå midt i den nye baggård som »et pejlemærke fra en tid, hvor produktion og små virksomheder lå placeret i de københavnske baggårde«, som der står i brochuren. 

Nyt kvarter i gammel sjæl

Også i Carlsberg Byen få hundrede meter væk er historien om det gamle bryggeri omdrejningspunkt for fortællingen om det nye område. Under overskriften »Et nyt bykvarter med en gammel sjæl« bærer et flertal af de nye bygninger navne fra brygger-æraen - det samme gælder pladser og gader.
»Efter 160 år som lukket industrigrund opbygges et nyt københavnerkvarter på de samme arealer, hvor bryggerheste og ølvogne kørte rundt i gaderne i sin tid. Historien, bygningerne og kulturarven fra fortiden som bryggeri er en væsentlig del af det, der gør kvarteret helt specielt,« skriver Carlsberg Byen på sin hjemmeside.

Visse steder er historien så nærværende, at nye byggerier er opført af mursten fra de nedrevne. Det gælder for eksempel Jacobsen Hus tegnet af Henning Larsen Architects. Det oprindelige byggeri, Søndermarkshuset, blev tegnet i 1878 af arkitekt Alfred Råvad, og da det blev revet ned, brugte man murstenene i det nye. Det står tilmed præcis samme sted.  
»Det giver et helt andet aspekt, at man bor i en ny bygning, opført af gamle materialer, samme sted som den gamle lå. På en eller anden måde lever historien videre,« siger administrerende direktør i Carlsberg Byen Jens Nyhus, der især er interesseret i den gamle arkitektur.

»Flere af de bygninger, vi har revet ned, har haft arkitektoniske udtryk og detaljer, som vi synes har været interessante at føre videre. Det er generelt de gamle bygninger, vi har genbrugt materialer fra - ikke bygningerne fra 70erne. Vi mener ikke, at de arkitektonisk tilføjer noget interessant til historien,« siger Jens Nyhus.

»Paradoksal nostalgi«

Det er ikke noget nyt fænomen, at fortiden spiller en rolle, når der opføres boliger til nye og gamle københavnere. Da urbaniseringen for alvor tog fart i anden halvdel af 1800-tallet, blev der bygget som aldrig før - og gerne med referencer til det, der i forvejen lå på grunden, fortæller Kasper Lægring, ekstern lektor i samtidsarkitektur.
»Det lyder som et nutidigt påfund, men det er faktisk en praksis, som meldte sig i 1800-tallet med de voldsomme samfundsforandringer og den accelererende urbanisering. Mange af de bygherrer, som huserede i København i anden halvdel af 1800-tallet, satte et minde over det, de lige havde revet ned,« siger Kasper Lægring.

Det gælder blandt andet ejendommen Gothersgade 31/Store Regnegade 28 fra 1902. Her har arkitekten sat en mindetavle ind i den nye bygning, hvor man kan se en afbildning af Bartskærs Gård fra 1684, som måtte vige pladsen for den moderne forretningsejendom.
Men også navne er gået igen i historien. For eksempel er Sankt Thomas Allé, Forhåbningsholms Allé og Svanholmsvej på Frederiksberg opkaldt efter gamle landsteder, der lå på Frederiksberg.
Nostalgien har dog taget en ny form de seneste år, påpeger Kasper Lægring.

»Det er i høj grad industrialiseringen, der mindes i nye projekter som Toves Gaard og i navngivningen på Carlsberg, og det er faktisk noget nyt. Nogle vil huske, hvordan overborgmester Egon Weidekamp i 1983 triumferende lagde grundstenen til Støberigården med almene boliger i Holmbladsgade på en tidligere industrigrund, som var renset for historie. I dag er historien tværtimod med i legen - og med i lejen for den sags skyld,«  siger Kasper Lægring, som mener, at der er noget »paradoksalt nostalgisk« i måden, man bruger historien på.

»Man mobiliserer lokalhistorien for at give spritnye projekter en aura af autenticitet og forbundethed med byens historie, men man kan godt argumentere for, at man samtidig indrømmer, at de nedrevne bygninger var mere identitetsskabende end deres afløsere,« siger han.

»Tove ville være fornøjet«

Carlsberg Byen har også fået massiv kritik for at rive gamle bygninger ned til fordel for nye. Jens Nyhus mener imidlertid, at man i det nye byggeri er gået til den gamle arkitektur med respekt.

»Nogle af bygningerne har stået tomme i 50 år. Nu kommer der så en bygning, man faktisk kan være i, men bygget ud fra en præmis, hvor noget af det gamle går igen. Det betyder jo, at man ikke bygger noget, der er meget anderledes end det, der står i forvejen, men at det er ført op til nutidig standard,« siger Jens Nyhus, som mener, at historien er med til at gøre projektet interessant.

»Jeg tror måske ikke, at det er det, der i sidste ende afgør, hvor man vælger at bosætte sig,  men det giver et godt add on og en god historie. Det gør selvfølgelig vores fortælling nemmere,« siger han.
Hvad J.C. Jacobsen ville sige til den nye Carlsberg Byen, er af gode grunde svært at sige - den visionære brygger er i hvert fald fremhævet flere steder i salgsmaterialet, ligesom Tove Ditlevsens barndom som nævnt går igen i beskrivelsen af de 103 nye boliger i Toves Gaard.

Tager man et kig på Facebooksiden »Bevar Slagtergårdene, Vesterbro«, bliver der stadig debatteret og lagt små videoer op, efterhånden som nedrivningen skrider frem. En enkelt kommenterer også projektets navn.
»Tove Ditlevsen ville have stået forrest i demonstrationen for en bevarelse. Det er en hån mod hende - og det kvarter, hun elskede og skildrede,« står der i kommentarsporet.

I slutningen af 2020 står Toves Gaard klar, og Jesper Reinhardt har tiltro til, at hende, der har lagt navn til, ville være positiv, hvis hun så dagens Vesterbro, der på ingen måde emmer af arbejderkvarter eller barsk stenbro.

»Jeg tror, at søde Tove ville være rigtig fornøjet over, at der i hendes nabolag nu kan bo familier i lejligheder, der både er lune og varme og med rindende vand. Det er jeg da sikker på,« siger han.