Ny X Factor-dommer: »Jeg tilgav min far, at han ikke støttede mig, da min karriere tog fart«

Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag Martin Jensen, DJ, producer og ny dommer i X Factor«

»Jeg tror tit folk misforstår mine jokes og tager dem personligt, når det er ment som en icebreaker. Så føler de måske, at jeg er arrogant, selvom jeg jo bare prøver at være flink.« Liselotte Sabroe

Hvad har du lært af at blive ældre?

»Jeg har nok lært at være mere tålmodig, mere forstående og mere accepterende. Hvis folk laver fejl, så husker jeg, at det er menneskeligt at fejle, og at alle jo ikke arbejder på samme måde. Det er jeg blevet bedre til at acceptere.«