Siden Sofie Linde i sensommeren 2020 satte gang i #metoo-bølgen herhjemme, har fokus på krænkelser og seksuel chikane i mediebranchen været massiv.
Flere chefer og prominente folk i branchen har siden måtte forlade deres stillinger på baggrund af afsløringer om krænkelser.
Journalister og andre i mediebranchen er imidlertid ikke blandt dem, der udsættes mest for chikane, krænkelser og et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det skriver fagmediet Journalisten på baggrund af en ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet, hvor 30.000 danskere har svaret på spørgsmål om blandt andet deres psykiske arbejdsmiljø.
Undersøgelsen viser blandt andet, at i gruppen »film, presse og bøger« svarer 8,6 procent, at de har været udsat for diskrimination eller dårlig behandling. Gennemsnittet for alle fag ligger her på 11,3 procent, mens medarbejdere på barer og restauranter er dem, der ligger i toppen med 19,9 procent.
På spørgsmålet, om folk har oplevet seksuel chikane, ligger mediebranchen lige under gennemsnittet med 2,3 procent, der har svaret, at de har oplevet seksuel chikane på deres arbejdsplads, hvor gennemsnittet for alle fag er på 2,4 procent.
Kun en lille del
Medierne i Danmark har tidligere været genstand for kritik, når det kommer til dækningen af #metoo-sager i andre brancher end journalistik og politik, hvor dækningen har fyldt mest.
I en artikel i Journalisten fra august sidste år langer lagermedarbejder Ulla Andersen ud efter en branche, som hun ikke mener er gode nok til at dække #metoo-sager andre steder end i mediebranchen og i politik. Hun føler ikke, at hun kan mærke den bølge, Sofie Linde satte i gang.
»Det er ikke for at retfærdiggøre det, men når jeg hører om alt det, medierne kommer frem med, kan jeg godt tænke: Ærlig talt, en hånd på låret og rend mig. Var det bare det? Det er jo intet i forhold til, hvad vi andre har oplevet,« sagde Ulla Andersen til Journalisten.
I artiklen bliver hun også bakket op af en undersøgelse, Infomedia har foretaget for Journalisten, der viser, at 40 procent af #metoo-historierne handlede om politikere, mens 24 procent handlede om folk i mediebranchen.
