Som en syndflod skyller sygdommen ind over USA.
Fra en hemmelig militærbase i Texas spreder »Captain Tripps« sig fra vestkysten til østkysten, fra syd til nord på få dage. Millioner og atter millioner bliver kvalt i deres eget snot. Små som store byer ligger øde hen – selv Manhattan forvandles til en spøgelsesby. Lig stinker i gaderne og hænger ud af bilerne, mens ildebrande æder grådigt løs af skyskraberne.
Velkommen til dommedag – men lykkeligvis kun på tv-skærmene i HBOs nye storsatsning, »The Stand«.
Rundtom i landet er der enkelte overlevere. Det immune mindretal – cirka 0,6 procent af befolkningen – begynder deres vandring mod to vidt forskellige epicentre i det faldne USA. Det ene er et lille nybyggersamfund i Boulder i Colorado, hvor den 108-årige moder Abigail (spillet løjerligt af Whoopi Goldberg) hidkalder de fromme. De andre tiltrækkes som fluer til en lort af det nyopståede magtcentrum i syndens hule: Las Vegas i Nevada. Her hersker den mørke mand med det satyriske smil, Randall Flagg, skarpt portrætteret af svenske Alexander Skarsgaard.
Spring i tid spænder ben
Med andre ord er det ikke små temaer, der bakses med i »The Stand«, der altså har premiere på HBO Nordic i dag og i alt kommer til at strække sig over ni afsnit. Det er et af Stephen Kings større værker, der danner forlægget, og i de bedste scener i serien er skildringen af USAs undergang på niveau med bogens ditto.
Desværre har serieskaberne valgt at være kreative med historiefortællingen i de indledende afsnit og hopper frem og tilbage i kronologien. Et sådant greb kan give friskhed til gammelkendt materiale, såmænd, men i dette tilfælde svækker fortælleformen gennemslagskraften. Skildringen af den ubarmhjertige sygdoms ridt over prærien i USA bliver underligt fragmentarisk, og det er svært at frygte for hovedpersonernes ve og vel, når man i glimt ser klip fra »fem måneder senere«, hvor det afsløres, at de har det dejligt og dandy.
Hvad der til gengæld ikke fejler noget, er castingen. Bortset fra Whoopi Goldberg i den umulige rolle som den synske frelser leverer praktisk talt alle stærke præstationer. Særligt unge Owen Teague som den intelligente, men plagede teenager Harold Lauder er spændende at følge, og den firskårne James Marsden er skræddersyet til at spille mr. America i rollen som Stu Redman. Musikeren Larry Underwood har skiftet hudfarve i forhold til bogen og portrætteres kraftfuldt og charmerende af Jovan Adepo.
Produktionsniveauet er også tårnhøjt – især i forhold til miniserien fra 1994, der bygger på samme bog – navnlig scenerne i andet afsnit i New York er betagende på den mest grufulde vis. I forhold til den nævnte miniserie er der i dette format blevet plads til mange flere episoder og personer fra Stephen Kings bog, og det er en fryd. Men miniseriens fortællerytme var både mere simpel og understøttede historien bedre.
Captain Tripps er ikke corona
Stephen King har oplevet, at hans gigantiske roman (1978-versionen var på 823 sider, og han udgav en moderniseret og uncut version på hele 1.152 sider i 1990) har sneget sig tilbage på bestsellerlisterne i 2020. Ganske givet, fordi det er en af de mere berømte bøger om en verdensødelæggende pandemi.
Set i dét lys er det også svært diskutere tv-serien »The Stand« i denne tid uden at nævne coronakrisen – sikke en timing! Men faktisk forstærker virkeligheden ikke dramaet på skærmen nævneværdigt. Grunden er, at dette ikke er en serie om en realistisk kamp mod en realistisk sygdom, men derimod et opgør af bibelske dimensioner mellem de gode og de onde.
»The Stand«. Tv-serie på HBO Nordic. Produceret af CBS og skabt af Josh Boone og Benjamin Cavell. Består af i alt ni afsnit af en times varighed – Berlingske har haft adgang til de seks første.
