Ny restaurant byder på ild og løsslupne lyster: »Vi har lavet det, vi synes København mangler«
Her er et sted, der er aldeles udansk. En »bar med høj musik«, det skal få din indre Lucifer frem.

Her er et sted, der er aldeles udansk. En »bar med høj musik«, det skal få din indre Lucifer frem.

En 28 meter lang bar i okkerfarvet italiensk terrasso dominerer som det første, når man træder ind i det højloftede lokale. Gigantiske spejle fra gulv til loft, omkranset af draperede sorte gardiner i et lingeri-lignende gennemsigtigt stof. Indretningen er inspireret af katedraler, og som en substitut for det pompøse orgel er en dj-pult hængt højt op under loftet. Lader man blikket vandre videre til endekrogen af det gigantiske rum, ser man personificeringen af Lucifer, en bronze-buste svøbt i ild.
Velkommen til Københavns spritnye restaurant Lucifer!