Påskeøen er kendt for sine næsten 1.000 udskårne monolitiske statuer, og nu viser nye undersøgelser af øens jordbundsforhold, at der kan være en sammenhæng mellem statuerne og øens landbrug, skriver Journal of Archaeological Science.
Hovedparten af de tunge statuer blev produceret i et stenbrud kaldet Rano Raraku: et vulkansk krater, som i omfang udgør under en procent af øens samlede areal. Her har amerikanske arkæologer for nylig udgravet to af de såkaldte moai, der var placeret i selve stenbruddet, og undersøgt den kemiske sammensætning af jorden, som de stod i.
»Da vi fik kemiske resultater tilbage, måtte jeg undersøge dem en gang til,« forklarer geoarkæolog Sarah Sherwood fra University of the South i Sewanee i Tennessee.
Jorden rummede meget høje niveauer af kalcium og fosfor, altså en jordkemi, der kan forøge plantevækst og give højere udbytter i landbrug. Ifølge forskerteamet har den gængse opfattelse af stenbrudsområdet været den, at det var et fortidigt »industriområde«, der blev brugt til at producere og midlertidigt opbevare moai, før de blev transporteret til andre steder på øen.
Alligevel er der næsten 400 monolitter i stenbruddet, og nogle er begravet i jorden med støtte fra stenstrukturer, der antyder, at placeringen ikke er midlertidig.
En mulig årsag til, at statuerne også findes i stenbruddet, skulle være denne usædvanligt frugtbare jordkemi, der kun findes der, siger forskerne. Andre steder på øen tyder undersøgelser på, at den ernæringsrige jord er blevet udpint og borteroderet.
»Men den konstante tilstrømning af små fragmenter fra grundfjeldet, der genereres ved stenbrudsprocessen, giver et perfekt feedbacksystem af vand, naturlig gødning og næringsstoffer,« siger Sarah Sherwood.
Spor af gamle afgrøder
Foruden bevis på jordens frugtbarhed fandt forskerne også spor af gamle afgrøder i prøverne, herunder banan, søde kartofler og morbær.
Dette er alt sammen tegn, mener forskerne, at Rapa Nui-samfundet ud over at bruge stenbruddet til moai produktion også anvendte området til at dyrke fødevarer, de havde brug for.
»Jorden i Rano Raraku var i sig selv en værdifuld og beskyttet vare. Jorden kunne have været transporteret fra Rano Raraku for at berige de områder, der skulle yde mere,« forklarer forfatterne i deres forskningsartikel, der er baseret på indsamlet data fra Rano Raraku.
Men hvorfor blev moai-statuerne også opført i stenbruddet? Der har tidligere været fremsat en teori om, at monolitternes ceremonielle formål var forbundet med fertilitetsritualer, og nu mener forskerne, at deres analyser af jorden underbygger denne teori. Statuerne i stenbruddet var med andre ord ikke på vej væk, men er blevet placeret der for at vogte over områdets frugtbare haver.
»Disse og sandsynligvis andre opretstående moai i Rano Raraku blev fastholdt på plads for at sikre selve stenbruddets hellige natur. Moai var centralt for ideen om frugtbarhed, og i Rapa Nui var deres tilstedeværelse her stimulerende for landbrugsfødevareproduktion. Denne undersøgelse ændrer radikalt tanken om, at alle stående statuer i Rano Raraku blot ventede på transport ud af stenbruddet,« siger arkæolog Jo Anne Van Tilburg fra UCLA.
