Ny magtdemonstration fra instruktørtalent: Ude på det mørke hav kan ingen høre dig skrige

»The Lighthouse« er en hæslig og uforglemmelig rejse ind i to mænds mørke sind. Med sin blot anden film cementerer instruktøren Robert Eggers, at han kan blive et fyrtårn i sin generation af instruktører.

 

Hvis du tænker, at det lyder som selve indbegrebet af frihed at bestyre et fyrtårn på en klippeø ud for New Englands kyst i fire uger, så tager du fejl. Det er et helvede. Et blod-, sæd- og fæcesdryppende helvede, hvor et tågehorn torpederer ensomheden konstant, mens du mellem enøjede måger og afskårne hoveder klamrer dig til de sidste rester af din forstand.

Og dit liv.

»The Lighthouse«, der torsdag har premiere i udvalgte danske biografer, er et regulært sømonster af en film, trods sin beskedne spilletid på 109 minutter og blot to skuespillere på rollelisten. Den er instruktøren Robert Eggers anden spillefilm, og hvor debutten »The Witch: A New England Folktale« bjergtog fans af eksperimenterende kvalitetsfilm verden over med sin subtile, kulsorte og foruroligende realistiske fortælling om fattigdom og heksejagt i 1630ernes USA (her i Berlingske belønnede vi »The Witch« med seks stjerner), så cementerer »The Lighthouse« den unge instruktørs position som et af de største talenter inden for eksperimentelle, uafhængige mørkefilm. 36-årige Eggers kan med andre ord blive et fyrtårn blandt sin generation af filmskabere.

»The Lighthouse« har stemning som den tykkeste tåge, men er samtidig lige så befriende plottyndt som et digt af Edgar Allen Poe. To mænd, en ung og en gammel, ankommer i 1890erne til en øde klippeø, hvor de i en måned skal bestyre fyrtårnet og forbedre de øvrige bygninger. Den erfarne, patriarkalske fyrtårnsforstander storspilles af Willem Dafoe, der burde have modtaget en Oscar-nominering for en af sin karrieres stærkeste roller. Han tvinger sin yngre protege til at arbejde voldsomt hårdt for en ussel løn, mens han hemmelighedsfuldt  skribler i sin logbog, fortæller utrolige historier fra de syv have og selv tager alle vagterne i toppen af fyrtårnet. Ungersvenden må end ikke gå op ad trappen mod lyset.

Dafoe, der taler som en vaskeægte søulk, veksler mellem at være jovial, rå, sårbar og direkte skræmmende og storladen, som var han en græsk havgud. Af og til inden for den samme scene.

Deltaljebevidsthed i Kubrick-klassen

Hans protégé spilles af Robert Pattinson, der blev en stjerne i Hollywood efter sin hovedrolle i de middelmådige Twilight-film. Her viser han imidlertid en modenhed i både de stille og de brutale scener, hvilket vidner om, at Pattinson er en talentfuld skuespiller, men bestemt også, at Eggers er en fremragende instruktør, der med en detaljebevidsthed i Stanley Kubrick-klassen hiver det ypperste ud af sine folk. Det samme var tilfældet i »​The Witch«​, hvor der ligesom i denne film arbejdedes minutiøst med tidstypiske dialekter.

Forholdet mellem de to mænd er lige så vildt og omskifteligt som vejrforholdene på klippen i Atlanterhavet. I de få varme stunder danser de to strandede mænd tæt eller synger sømandsviser. Men disse er kun glimt af lys i et hav af kulsort mørke bestående af konstant livsfare, drømmesex med dæmoniske havfruer og tiltagende tegn på ikke blot økuller, men direkte sindssyge hos mindst én af hovedpersonerne.

Følelsen af, at fyrtårnet i virkeligheden er et fængsel forstærkes af, at »The Lighthouse« er optaget i et sort-hvidt, næsten kvadratisk filmformat, og Eggers leger konstant, men på kontrolleret vis med skyggerne. Det er vigtigt at pointere, at »The Lighthouse« bestemt ikke er for alle. Den er sønderrivende og barsk, og dens mørke vil blive hos beskueren i dagevis.

The Lighthouse
Instrueret af Robert Eggers. Medvirkende: Willem Dafoe og Robert Pattinson. 109 minutter. Premiere i udvalgte biografer 30. januar.