Ny DR-serie under hård kritik: Endnu en gang er den mørke mand forbryder, mens danskeren er prinsen på den hvide hest

DR forsøger sig med et ømtåleligt emne i den nye ungdomsserie »Om natten lyver jeg aldrig« ved at portrættere en ung homoseksuel mand med anden etnisk baggrund. Men det er en fuldstændig karikeret fordrejning af den virkelige verden, lyder kritikken fra flere LGBTQ-personer.

Foto: Rune Pedersen

DR3s nye serie »Om natten lyver jeg aldrig« fortæller historien om en dobbeltminoritet, som man sjældent ser portrætteret i dansk TV. Den handler nemlig om nydanske Yosefs kamp med sin homoseksualitet.

Men én ting er at sætte fokus på et emne, en anden ting er at behandle emnet med forståelse. Og der fejler DR noget så grueligt, lyder kritikken fra Sarah Glerup Kristensen, filmanmelder på Soundvenue og cand.mag. i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet, som selv er LGBTQer.

»Det bliver sat op fuldstændig sort-hvidt, som om at homofobi er noget, man kun har i etniske minoritetskredse, mens hos hvide danskere er det passé. Sådan er verden jo ikke,« lyder det fra kritikeren.

I serien er Yosef en ung fitnesstræner, som bor hos sine arabiske forældre, mens han i al hemmelighed bruger den homoseksuelle datingapp Grindr og går på dates med mænd.

Serien forsøger at skildre et liv som LGBTQer med en anden etnisk baggrund, men i stedet for at informere om sammenholdet og den hjælp, der er at hente i Danmark, generaliserer serien folk med anden etnisk baggrund. Ikke nok med det opstiller den også den ultimative kliché: De hvide er progressive, mens det etniske miljø er præget homofobiske muslimer, som man skal flygte fra, lyder kritikken.

»Det er en fuldstændig karikeret fordrejning af, hvad det vil sige at være en perkerdreng,« lyder det fra dansk-marokkanske forfatter Elias Sadaq, som både er muslim og LGBTQer.

»Vi bliver endnu en gang portrætteret som overfaldsmændene eller som den »farlige brune mand«,« siger han og henviser til en scene, hvor Yosef næsten bliver tvunget af sin homofobiske fætter, til at tæske en hvid homoseksuel fyr.

Elias Sadaq fortæller, at han selv har været offer for vold og diskrimination på grund af sin seksuelle orientering, og det var altså fra en hvid homoseksuel mands hånd.

»Jeg har følelsen af, at vi (LGBTQere med anden etnisk baggrund, red.) endnu en gang bliver brugt. Ikke bare brugt, men misbrugt,« siger han.

Et mislykket forsøg på at give unge håb

Den primære kritik lyder ikke på, at forfatterne, Tomas Lagermand Lundme og Martin Garde Abildgaard, er hvide danskere, men derimod den tydelige mangel på fornemmelse for de komplekse mekanismer der er på spil, lyder det fra Berlingskes anmelder Jakob Steen Olsen, som giver serien to ud af seks stjerner.

I en anmeldelse på Soundvenue kommenterer Sarah Glerup Kristensen, at DR burde fokusere på de fællesskaber, som LGBTQere med anden etnisk baggrund har skabt i Danmark, eksempelvis den danske forening Sabaah, der bogstavlig talt betyder en »ny begyndelse«.

Malene Birkebæk, chef for Børn og Unge i DR medier, fortæller, at seriens forfattere har været i kontakt med Sabaah i forbindelse med »Om natten lyver jeg aldrig«, og at der har været et løbende samarbejde. Hun fortæller, at DR forsøger at skildre en rigtig historie, og at det bagvedliggende researcharbejde fra DRs side er helt i orden.

»Der ligger en problemstilling her. Det, man skal tage med sig fra serien, er, at mange unge står med det her problem, men det er muligt at kæmpe sig ud af det,« siger hun.

DR er også uenig i kritikken om, at de generaliserer LGBTQere med anden etnisk baggrund. For ifølge DR er målet at fortælle en historie, som handler om, at man skal finde sig selv og stå ved den, man er. Og det mener Malene Birkebæk, at de formår at gøre gennem serien.

»Vi er nået i mål med at give en refleksion om, at det her er en problematik, og at man godt kan komme videre, men det sker sjældent uden en kamp,« lyder det fra hende.

Foreningen Sabaah har ikke besvaret Berlingskes henvendelser om en kommentar.