De fleste husker det store lysskilt, der i årevis fungerede som pejlemærke højt hævet over byen. »Carlsberg« stod der med lysende bogstaver hen over bygningen, der fra 1997 til 2019 husede bryggerikoncernens internationale hovedsæde.
Nu er den 88 meter høje bygning revet ned, og det boligtårn, som skal overtage pladsen, er blevet præsenteret. Tårnet er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter og er det niende og dermed sidste tårn, som skal rejse sig i Carlsberg Byen, der indtil videre huser i alt seks af de i alt ni høje bygninger.
»Det var en ikonisk bygning med Carlsberg-skiltet, og den har været markant i bybilledet – også før der var højhuse rundt om i København. Det er et vartegn, vi har sagt farvel til, men bygningen kunne ikke bruges,« siger administrerende direktør i Carlsberg Byen Jens Nyhus.
Beckmanns Tårn, som det nye byggeri hedder, er opkaldt efter murermester S.P. Beckmann, der stod bag Den Snoede Skorsten i det gamle Carlsberg-område, mens hele karreen har taget navn efter arkitekten Vilhelm Klein, som i sin tid tegnede Carlsberg Bryghus. Efter planen står dette tårn – og alle de andre tårne – klar i 2024. I selve tårnet vil der være 196 boliger, mens butikker og en restaurant rykker ind i stueplan. Samtidig vil der være et gårdrum, som bliver åbent for alle.
Fra 50 til 120 meter
Med sine 80 meter bliver Beckmanns Tårn ikke det højeste i Carlsberg Byen. Det er derimod Pasteurs Tårn, som allerede rager 120 meter op i himlen. De i alt ni tårne i Carlsberg Byen måler fra 50 til 120 meter.
Det første, Bohrs Tårn fra 2017, er 100 meter. Det fik som bekendt en mildest talt blandet modtagelse af både københavnere og lokalpolitikere, der kaldte det nye højhus alt fra »øjebæ« til, at det bringer mindelser om DDR.
Siden er der blevet arbejdet med både formen og facaderne på tårnene. Det 80 meter høje Dahlerups Tårn er slankere end Bohrs Tårn og er blandt andet beklædt med tegl, ligesom arkitekterne har valgt at bruge mere glas, så tårnet bliver mindre dominerende og mere let i sit udtryk.
Pasteurs Tårn på 120 meter er tegnet af de svenske arkitekter Wingårdhs, som har valgt at beklæde bygningens facade med glas og cortenstål, som patineres og med tiden får en rustfarve. Bechmanns Tårn bliver et murstensbyggeri med teglfacade.
»Der er sket en arkitektonisk udvikling, og der er sket en udvikling i samfundet og i vores lokalplaner. Det betyder, at vi har fået lov til lidt mere – for eksempel at bygge karnapper og altaner. Derfor bliver udtrykket ikke så monotont,« forklarer Jens Nyhus.
Arkitekterne oplyser desuden, at den nye karré vil trække på referencer fra flere af Carlsberg Byens historiske bygninger som Dipylon Hus, Elefantporten og De Hængende Haver, og at facaden på karreen vil være åben mod gaden.
»Carlsberg Byen rummer utrolig stor kunstnerisk og arkitektonisk kvalitet. Som arkitekt er området et skatkammer af referencer, der især peger tilbage på ærlige, robuste materialer og det gode bygningshåndværk. Det er en klar ambition at tilføje lige så meget generøsitet i valg af materialer og detaljer i Vilhelm Hus og Beckmanns Tårn. Samtidig tilfører vi karreen en nutidig karakter, som skaber sammenhæng og harmoni mellem det nye og det gamle i området,« udtaler Lise Gandrup Jørgensen, partner og projektdirektør hos Dorte Mandrup, i en pressemeddelelse.
Det er ikke det første aftryk, Dorte Mandrup sætter i Carlsberg Byen. Hun har tidligere restaureret Mineralvandsfabrikken, der er en fredet bygning, og som i dag huser lejligheder.
25 procent af boligerne
Ud af samtlige boliger i Carlsberg Byen vil cirka 25 procent ligge i de ni tårne. Mens flere københavnere stadig er modstandere af højhusbyggeri, er holdningen ikke overraskende anderledes hos Carlsberg Byens direktør.
»Vi er glade for, at tårnene har fået så meget fat, som de har. Fra den lidt svære start, som Bohrs Tårn jo havde, til at lejlighederne bliver revet væk,« siger Jens Nyhus.
»Det er smag og behag, men jeg synes, det er fedt, når man kommer udefra ind mod Carlsberg Byen, at man kan se, at her er et pejlemærke med de mange tårne samlet,« tilføjer han.
Hvis nogen har undret sig over, at der ikke lød brag, da den tidligere silo blev revet ned, og at det har taget hele to år, er der en logisk forklaring. På grund af sin konstruktion – og for at skærme naboerne – blev bygningen »klippet« i stykker oppefra, og det tager en rum tid.
Lysreklamen blev dog reddet i operationen og står nu på et lager.
»Der er mange, som har spurgt til lysskiltet, og jeg håber, Carlsberg finder et sted til det,« tilføjer Jens Nyhus.
