Er du en af de gode? Konstant miljøbevidst, selverklæret klimatosse, veganer, globalist, skralder eller ladcykelejer, og synes du også, at Kirsten Birgit gik for langt? Eller er du en af de onde? Kødspiser, flypassager, ryger, dieselbilejer, tilhænger af skattelettelser og for grænsekontrollen?
Du kan ånde lettet op. Du behøver ikke længere spise plantefars eller tage toget til ferien i Marokko for at blive set som en af de gode. I disse tider er det slet ikke dine handlinger, der determinerer, hvor du hører til på godhedsparameteret, tidligere kendt som »Georg Metz-skalaen«.
Del: