Nu får folkekær skuespiller og syv andre kvinder opkaldt en plads efter sig på Frederiksberg. »Feminismewashing« lyder det fra et af de to partier, som stemte imod

Der er både politikere og kulturpersonligheder blandt de otte kvinder, der nu får opkaldt en plads efter sig på Frederiksberg. Blandt andre Helle Virkner, der udover sit virke som skuespiller var socialdemokrat, og Lis Møller, der var konservativ og journalist. Mens konservative og en række andre partier stemte for, mener Alternativet og Enhedslisten, at pladserne er for små til de store personligheder. »Vi har taget de bedste,« lyder det fra K.

I fremtiden kan man cykle eller gå forbi Helle Virkners plads. Hun er en af de otte kvinder med relation til Frederiksberg, som nu får en plads opkaldt efter sig. Under hvert navn vil der desuden være en forklaring på, hvilken rolle de har spillet. Virkner var ud over at være folkekær skuespiller også både viceborgmester og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karl Nord
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi kender hende alle fra rollen som Elisabeth Friis i »Matador«.

Men Helle Virkner var langtfra kun en folkekær skuespiller. Hun var desuden dybt involveret i politik. Ikke nok med at hun var gift med socialdemokraten Jens Otto Krag, da han var statsminister fra 1962-1968 og 1971-1972. Hun var også viceborgmester og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet på Frederiksberg.

Hun er en ud af i alt otte kvinder, som nu kommer til at spille en rolle i byrummet på Frederiksberg. Det drejer sig om en række pladser langs Den Grønne Sti, der nu skal opkaldes efter markante kvinder med tilknytning til Frederiksberg.

Det besluttede en næsten enig kommunalbestyrelse i denne uge.

»Vi har en vejnavnebank, hvor alle kan indlevere forslag til navne til veje og pladser. Det er der også en del borgere, der gør. Samtidig har vi haft en snak med Stadsarkivet. Så der har været 20-25 navne at vælge imellem. For det første skulle det være kvinder, som har en relation til Frederiksberg. For det andet skulle det være nogle, der også er relevante i dag,« siger Nikolaj Bøgh (K), rådmand og medlem af kommunalbestyrelsen. ​

Nogle af pladserne eksisterer allerede, mens der andre steder skal oprettes nye pladser til de otte kvinder, der derudover tæller Helle Gotved, som gennem sit liv var med til sætte motion på dagsordenen – ikke kun på Frederiksberg, hvor hun boede, men i hele landet.

Lis Møller (1918-1983) var journalist og konservativ politiker. Både på Frederiksberg og i Folketinget. Hun var også kendt for sit sociale engagement. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Pejstrup.

Seks af de udvalgte kvinder var desuden aktive i politik. For eksempel får Karen Ankersted, som var lærer og konservativ politiker en plads opkaldt efter sig. Det samme gælder Lis Møller og Clara Munck, som ligeledes var konservative. Hertil kommer Bodil Koch og Helle Virkner, der begge var socialdemokrater, samt Nathalie Lind fra Venstre.

»Vi har selvfølgelig haft hver vores favoritter, og vi diskuterede lidt frem og tilbage. På Frederiksberg har konservative kvinder spillet en stor rolle. Men der har også været socialdemokrater og venstrekvinder, som har gjort en stor forskel, for eksempel Helle Virkner og Bodil Koch. De skal også være repræsenteret i byrummet. Så der ligger også en politisk balance i det. Det synes jeg er fair, for historien rummer mange forskellige synspunkter og mennesker. De repræsenterer alle noget, som er interessant og relevant i dag,« siger Nikolaj Bøgh.

»For små pladser«

Mens størstedelen af partierne var enige om forslaget, valgte to partier, Alternativet og Enhedslisten, at stemme imod. Rådmand for Alternativet Mette Bram kalder sit nej til forslaget for en protest, da hun mener, at flere af de udvalgte pladser er for små og perifere i forhold til de personligheder, som skal lægge navn til.

»Det er et evindeligt problem i vores byrum, at veje og pladser i århundreder kun haft herrenavne. Vi ved allesammen, at det skal vi gøre noget ved, så man vælger nogle små steder langs en cykelsti, hvor vi kan få smidt otte kvindenavne ind. Så min væsentligste anke er, at nogle af de store og gode navne nu forsvinder fra listen. Det er ikke hverken centrale pladser eller vigtige veje, der på den måde falder i øjnene i byrummet, og det mener jeg simpelthen ikke er godt nok,« siger Mette Bram og nævner Helle Gotved og Helle Virkner.

Helle Gotved udviklede sit eget gymnastiksystem og var indehaver af Gymnastikhuset på Vodroffsvej, som var grundlagt at hendes far. Hendes plads er den første, der bliver indviet – formodentlig i december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aage Sørensen.

»De får nu et lille hjørne på en cykelsti. Jeg synes, det er et forsøg på at sige: 'Nu kan vi sætte flueben ved, at vi har nogle kvindenavne og lige drysse dem ud over et hjørne'. Det er ikke at yde respekt og værdighed til de også meget vigtige kvinder, som vi kunne give nogle ordentlige fremtrædende pladser i byrummet.«

Mener du, at man burde omdøbe pladser, for at kvinderne kunne få en mere fremtrædende rolle i byrummet?

»Jeg mener faktisk godt, at man kunne gå Frederiksbergs pladser igennem med en tættekam og se, om der er nogle navne, som er blevet uaktuelle. I virkeligheden har vi måske også fået en viden om nogle af de mænd, pladserne er opkaldt efter, og fundet ud af, at enkelte faktisk ikke var super fede. Men dertil kommer, at vi er ved at udvikle området ved Frederiksberg Hospital, hvor der også kommer nye veje og mulighed for at udvikle pladser. Derfor mener jeg, at vi lige burde have holdt hesten frem for at drysse nogle vægtige kvindenavne ud over en cykelsti,« siger hun.

​Thyge Enevoldsen (EL) supplerer:

»Ligesom man bruger udtrykket greenwashing inden for miljøområdet, har vi altså også her noget 'feminismewashing'. Det er en meget lille plads til Helle Virkner, som har betydet så meget. Hvis der er mulighed for at finde pladser, som er større, og som endnu ikke er opkaldt, ville vi foretrække det,« siger Thyge Enevoldsen, som til gengæld bemærker fordelingen mellem partierne.

»Der er kommet en større villighed til også at opkalde steder efter socialdemokrater. Det ville man nok ikke have gjort for 30 år siden. Jeg ser det som et tegn på, at vi laver bredere konstitueringer nu. Vi forhørte os også om, hvorvidt Alvilda Larsen, som var medlem af Danmarks Kommunistiske parti og en del af modstandsbevægelsen, kunne være kommet i betragtning. Fordi hun var fra venstrefløjen, kunne det ikke lade sig gøre,« siger han.

Rivegilde om gadenavne i København

Det er ikke kun på Frederiksberg, at navngivning af veje og pladser deler vandene. I København er der ligefrem opstået et politisk rivegilde i forbindelse med et forslag om, at  pladser i et nyt byområde i Sydhavn – Trekantsgrunden – alle opkaldes efter kvinder, der har siddet i Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet i løbet af 1900-tallet.

Det kunne man forleden læse her på b.dk.

I nabolaget er der i forvejen en række veje og pladser opkaldt efter socialdemokratiske mænd, og de skulle nu suppleres med kvindenavne i det gamle arbejderkvarter. Det satte de blå partier og De Radikale sig imidlertid imod, for mens de pågældende partier gerne ser flere kvindenavne, skal de ikke forbeholdes ét parti, lød kritikken af forslaget.

Da Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten stemte for, endte afstemningen uafgjort, og derfor har Socialdemokratiet valgt at bruge den såkaldte initiativret. Det betyder, at indstillingen skal behandles på et møde i Borgerrepræsentationen – dog først efter kommunalvalget.

Tilbage på Frederiksberg er Nikolaj Bøgh ikke enig i, at der er tale om ubetydelige pladser.

»Den lille park ved Solbjergvej, som bliver opkaldt efter Bodil Koch, er for eksempel et helt nyt og spændende byområde, hvor mange mennesker kommer til at opholde sig i fremtiden. Pladsen overfor Diakonissestiftelsen, som opkaldes efter stiftelsens første forstanderinde, Louise Conring, er også helt bestemt og tydeligt en plads med bænke og blomsterkummer. Så når Enhedslisten siger, at vi kunne have fundet nogle større pladser, så er det ikke korrekt,« siger Nikolaj Bøgh og tilføjer:

»Vi har fået præsenteret en liste med alle de steder på Frederiksberg, som var egnet til at opkalde efter nogen, og vi har taget de bedste. Vi har også fravalgt nogen, fordi de netop var ubetydelige steder.«

Bodil Koch (1903-1972) var uddannet teolog og var socialdemokratisk politiker. I en periode var hun kirke- og kulturminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.

Han mener heller ikke, at det i sig selv er et problem, at der er en overvægt af mandenavne i byrummet.

»Historien er, som den er, og der er en grund til, at vi har opkaldt det veje og pladser, som vi har gjort. Det er jo en kendsgerning, at mænd har været relativt dominerende i historien, og det skal vores byrum også afspejle, ellers er der tale om historieforfalskning, og det går vi ikke ind for på Frederiksberg,« siger Nikolaj Bøgh, som dog mener, det er tid til at se mere i kvindernes retning.

»Der er jo også noget rigtigt i det der med, at vores byrum er meget mandsdomineret. Der er også mulighed for lidt forbedring og for at vise nutidens kvinder, at man kan nå langt for eksempel i politik,« siger han.

Der er endnu ikke sat dato for, hvornår de enkelte pladser skal navngives, oplyser Frederiksberg Kommune, som dog allerede nu kan afsløre, at den første af de otte pladser, Helle Gotveds Plads ved Rolighedsvej, sandsynligvis bliver indviet i december.