Niko Grünfeld: »Vi behøver ikke alle sammen eje en bog« - vi kan låne

Frem til kommunalvalget 21. november spørger Berlingske spidskandidaterne fra de opstillede partier til Københavns Borgerrepræsentation, hvad der skal ske på kulturområdet i København. I dag svarer Niko Grünfeld, spidskandidat for Alternativet.

»At låne eller leje sig frem til nogle ting, som man kan på biblioteker, er en ret vigtig ting, hvis man tænker bæredygtigt. Vi behøver ikke alle sammen eje en bog, vi behøver ikke alle sammen eje et spil. Det er også med til at skabe fællesskaber,« siger Niko Grünfeld, spidskandidat for Alternativet i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvad skal der ske med kulturbudgettet i København?

»Hvis vi kommer ind, vil vi øge kulturbudgettet. Mig bekendt ligger det på omkring én procent af det samlede budget, og det vil vi gerne være med til at styrke og måske endda også fordoble, fordi det giver liv, fællesskab og nysgerrighed.«

Hvad er det første, du vil sætte i gang, hvis du får mulighed for det?

»Der er en række ting. Vi har et 17 københavnermål, og i mål nummer 11 har vi fem forskellige indsatsområder på kulturfronten, bl.a. flere åbne scener og kulturelle legepladser, hvor man giver udøvende kunstnere mulighed for at have steder, hvor de kan eksperimentere med deres musik og deres kunst.

Vi foreslår også et kulturklippekort til unge, så de kan komme ud og få et kulturforbrug på 3.700 kroner, fordi det kan sikre kulturel dannelse.«

Hvordan kan kulturklippekortet sikre, at unge bruger kulturtilbud?

»Det har man set i andre lande, blandt andet i Italien, hvor der er en større tendens til at opsøge kulturtilbud aktivt i stedet for at holde sig derhjemme. Det er noget, man må forsøge sig frem til.

Vi vil gerne have de unge til at tage imod flere af de kulturtilbud, der er i byen. Hvis vi kan hjælpe nogle af de unge, der ikke har så mange penge, kan det være gavnligt med et kulturklippekort, fordi de kan komme ud og møde byens puls og blive inspireret og udfordret.

Vi vil gerne have kultur til at fylde mere i vores dagligdag. Man kan det ene år afsætte penge til klippekort, og næste gang kan der være åbne kulturelle scener, og året efter kan vi styrke bibliotekerne.«

Hvordan er det muligt at gøre bibliotekerne interessante for borgerne?

»Der er nogle forskellige greb. For eksempel kan man lave profilbiblioteker, hvor man hele tiden prøver at udfordre, hvad biblioteker skal kunne. Jeg tror, at der er rigtig mange, der bruger biblioteker på kryds og tværs af livsfaser. Og hvis man inviterer til forskellige typer arrangementer, vil man også appellere til forskellige befolkningsgrupper. Man skal hele tiden udfordre arrangementsformer, kulturtilbud, oplæsning og undervisning for den sags skyld. Det er nogle af de ting, der skal være med til at skabe liv i de her kulturhuse.«

Hvordan har du tænkt dig at tiltrække ungdommen til bibliotekerne, når de konkurrerer med Netflix, HBO og YouTube-kanaler?

»Jeg tænker, at den digitale verden har et kæmpe potentiale, men det er ikke alle, der har råd til at have Netflix og HBO og computerspil. Der er et vigtigt socialt element i at kunne tilbyde unge mennesker en mulighed for at få indsigt i alt fra digital læring til computerspil, uanset hvor man kommer fra.

At låne eller leje sig frem til nogle ting, som man kan på biblioteker, er en ret vigtig ting, hvis man tænker bæredygtigt. Vi behøver ikke alle sammen eje en bog, vi behøver ikke alle sammen eje et spil. Det er også med til at skabe fællesskaber.«

Skal København have flere højhuse?

»Det kommer an på, hvordan det indpasser sig i det lokale område. Grundlæggende er det ikke noget, der er vokset i vores baghave, at vi skal have en masse højhuse. På den anden side må vi også tænke i København 3.0, som skal have bæredygtigt byggeri, der tager højde for mulighed for at have liv mellem husene, og som ikke skygger. Jeg vil ikke på forhånd sige, at vi ikke skal have højhuse, men det skal tænkes bæredygtigt ind i bybilledet.«

Hvad mener du om, at nybyggerier erstatter for eksempel Amager Fælled og Papirøen?

»Det synes jeg er en vældig dårlig idé. Vi er for, at vi får billige boliger til studerende, ældre og singler, men de skal ikke bygges på naturområder som Amager Fælled. Og jeg synes, at det er ærgerligt, at Papirøen er en del af den mere kommercielle byudvikling, som vi oplever for tiden, der ikke rigtig tager hensyn til københavnernes fremtid. Selvfølgelig skal byen udvikle sig, og selvfølgelig skal byen tjene penge, men det skal være mindst lige så vigtigt at tage miljø- og klimahensyn.«

Skal klokken 05-nattebevillinger spredes over byen, eller skal de centraliseres?

»Hvis man endelig skal give flere bevillinger, skal de helt sikkert spredes ud. Det, der foregår lige nu, er alt for koncentreret, og det skaber gener for lokale beboere. Man kunne for eksempel lave bevillinger på Refshaleøen og skabe klubber og barer. På den måde er det fjernet fra beboeropgange.«