Niko Grünfeld siger, at hans kontor tilhører københavnerne, men: »Det skal forstås billedligt talt,« forklarer pressechef

Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfelds kontor er slet ikke hans, men københavnernes, skriver han i et indlæg i Berlingske efter flere dages debat om de cirka 130.000 skattekroner, som han har brugt på at nyindrette kontoret. Berlingske sendte to københavnere op på rådhuset for at se ugens mest omtalte kontor.

billede 2
Kontoret er blandt andet blevet indrettet med en specialdesignet daybed og et Sonos-lydanlæg. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (ALT) har brugt 130.000 skattekroner på en ommøblering af sit borgmesterkontor på Københavns Rådhus. Desuden blev kontoret indrettet med hjælp fra arkitekten Sonja Stockmarr, som er søster til Alternativets tidligere politiske chef, Leila Stockmarr.

Grünfeld har flere gange udtalt, at han ikke opfatter kontoret som sit eget, men som københavnernes kontor. Det gjorde han også i dag i et læserbrev i Berlingske.

Derfor har Berlingske sendt en fotograf og journalist, begge københavnere, ind på Københavns Rådhus for at se kontoret.

Da Berlingske træder ind i Kultur- og fritidsforvaltningen, bliver vi bedt om at vente på Grünfelds pressechef, Michael Trangbæk, eftersom Grünfeld arbejder og sidder i møde hele dagen. Vi venter derfor i en lille sofalounge uden for kontoret.

Kulturborgmester Niko Grünfeld fik hjælp til at indrette sit kontor af arkitekten Sonja Stockmarr, som er søster til Alternativets tidligere politiske chef, Leila Stockmarr. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.

»Velkommen til,« siger Michael Trangbæk, da han ankommer. »Kontoret er jo ikke åbent på den måde, normalt søger man jo om at få lov til at se det.«

Hvordan får man som borger i København lov til at komme ind og se kontoret?

»Så bliver man nødt til at lave en forespørgsel. Det er jo ikke et museum. Vi har ikke åbent for offentligheden, vi arbejder jo.«

Men Grünfeld siger jo, at det er københavnernes kontor?

»Det skal forstås billedligt talt. Det skal ikke forstås sådan, at det er åbent for alle og enhver til enhver tid. Grünfeld har ønsket i den udstrækning, det er muligt, at bruge kontoret til forskellige små, kulturelle arrangementer. De events er folk velkommen til, men det er primært et arbejdsrum.«

Så det er kun, når der er events, at det også er københavnernes kontor?

»Du skal forstå det billedligt talt. Det er jo et borgmesterkontor. Alle og enhver har ikke bare altid adgang.«

Nå, men skal vi ikke gå ind og se det?

»Jo, lad os gøre det.«

Kan du fortælle lidt mere om, hvad »billedligt talt« betyder?

»Egentlig ikke.«

Jeg tror ikke helt, jeg forstår det?

»Nå … okay,« siger Michael Trangbæk, mens vi går ind på kontoret.

Er det daybed’en, der står der?

»Ja.«

Trangbæk fortæller, at den eneste grund til, at vi kan komme ind, er fordi, Grünfeld ikke selv er der lige nu.

Men hvis nu jeg skal lave en guide til københavnerne om, hvordan de kan komme ind og se kontoret, hvordan skal sådan en guide så formes?

»Aner det ikke.«

Men hvis der for eksempel bliver afholdt en jazzkoncert herinde. Hvad skal man så gøre for at komme ind og se den?

»Det må vi lige tjekke, jeg aner det ikke,« siger Trangbæk.

Ved du godt, at Grünfeld siger i sit debatindlæg, at hans kontor er københavnernes kontor?

»Ja, det skal forstås på den måde, at normalt er det borgmesterkontor. Men masser af mennesker har været på besøg herinde, også skoleklasser og så videre. Men det er ikke sådan, at det bare er åbent, det er jo et arbejdsrum.«

Så det er altså ikke københavnernes kontor, men Niko Grünfelds kontor?

»Det må vi lige snakke om, det ved jeg ikke. Det er jo et arbejdsrum, og så kan man ikke have alle mulige rendende rundt,« siger Trangbæk.

Skal det forstås, som om …

Trangbæk afbryder, klapper i hænderne og siger: »Ja, tak. Det var det.«

Så jeg kan ikke få lov til at stille flere spørgsmål?

»Jamen, du har jo ikke stillet nogen spørgsmål.«

Jo, det har jeg. Skal det her opfattes som københavnernes kontor? Det siger han selv. Men som københavner kan man altså ikke bare komme ind og se det?

»Det skal vi lige tjekke, det der må du spørge borgmesteren om.«

Men han vil jo ikke tale med mig. Jeg har flere gange forsøgt at få et interview med borgmesteren i denne uge, men det er ikke lykkedes.

»Med hensyn til, hvordan man kommer ind i forbindelse med arrangementer, det må jeg lige tjekke.«

Trangbæk tjekker op på sagen med det samme og vender hurtigt tilbage.

»Som sagt er det et arbejdsrum, og det er helt særligt, at I bare kan troppe op og komme ind. Der kan være møder og sikkerhed om det. Med hensyn til åbenhed, så er mange af kontorerne jo ikke offentligt tilgængelige. Når der er offentligt tilgængeligt, vil der være mulighed for at komme. Der kan alle søge om at få til at komme med.«

Så det er altså Grünfelds kontor. Men når der er arrangementer, så er det københavnernes?

»Ja, det kan man sige. Men han kan jo også vælge at modtage gæster uden et arrangement. Tak for i dag.«

Ja, selv tak. Men det der »billedligt talt«, var det noget, vi kunne få en uddybning på?

»Nej«.

Kulturborgmester Niko Grünfelds kontor på Københavns Rådhus er ikke bare Grünfelds kontor, men også københavnernes. Men det skal kun forstås »billedligt talt«. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.

Kulturborgmesterens kontor vil være åbent til kulturelle arrangementer, men det er ikke noget, som er åbent for alle til enhver tid. Det er også et arbejdsrum, fortæller pressechef Michael Trangbæk. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.