Skulle man lide af fordomme om, hvordan en lørdag morgen for en fuldblods Alternativet-vælger forløber, kunne spidskandidat Niko Grünfeld bekræfte dem i Børsen i december 2017, en måned efter kommunalvalget:
»kl. 7.00: Mine tre drenge vækker mig ved at hoppe og danse i sengen, fordi de vil have pandekager. Vi laver dem fra bunden med økologisk Aurion-mel fra Hjørring, et pift af citronskal og flormelis. Jeg drikker kaffe fra Coffee Collective, som jeg brygger på mit japanske kaffeudstyr fra Hario og skimmer Politiken. Vi larmer, snakker og lytter til P8 Jazz.«
Det vakte megen moro på de sociale medier.
Værre har det været i den forløbne uge. De dårlige vittigheder er afløst af forargelse. Denne gang over, at den 43-årige kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune trods løfter om bæredygtig indkøbspolitik, har købt designermøbler og andet halløj for 130.000 kr. Blandt andet to PH-lamper til 11.000 kr., en specialdesignet daybed til 10.000 kr., tre borde til 36.000 kr. og arkitektbistand til 25.000 kr.
Væk var Swindon
Alt sammen for at gøre ugens mest omtalte kontor til et minikulturhus med digtoplæsning og koncerter for byens borgere.
I kølvandet på de omstridte indkøb til kontoret er der desuden sået tvivl om, hvorvidt Niko Grünfeld har forsøgt at pynte sig med lånte fjer. Oplysninger på hans CV, som flere medier har viderebragt, men som nu er fjernet af Niko Grünfeld, fortæller, at han har en mastergrad i positiv psykologi fra Aarhus Universitet. Det kender universitetet ikke noget til, fortæller Radio24Syv. En fejl, forklarede borgmesteren til radiostationen uden overbevisende at kunne forklare miseren.
Der er åbenbart noget med fodboldentusiasten og AGF-tilhængeren Niko Grünfeld og hans CVer. Inden han fik titel af borgmester for københavnernes fritid og kultur, som den spidseste af Alternativets seks mandater, havde han sammen med en kollega et nu nedlagt konsulent- og undervisningsfirma. På Grünfelds CV kunne man der læse, at han havde været salgs- og marketingskonsulent for den engelske fodboldklub Swindon Town Football Club, inden han blev marketing koordinator for AGF. Alt om den engelske fodboldklub forsvandt senere fra hans CV.
Tidligere og nuværende kolleger fortæller ellers om en vellidt mand med integritet og lederevner. En kreativ sjæl, der mediterer og sejler i sin fritid, og som navigerer utvunget mellem privatliv og job, kaos og orden. En mand med klare ideer om, hvad han vil, og som kender værdien af en afvæbnende bemærkning. Og selvfølgelig har han Nelson Mandela som forbillede.
Farvel til drømmen
Det var Niko Grünfeld, der – ifølge partifortællingen - sammen med Uffe Elbæk, og efter adskillige flasker rødvin og gåture op og ned ad Gl. Kongevej, var med til at støbe fundamentet til Alternativet. Det skete på en blanding af lede ved den herskende politiske kultur og bekymring for klodens tilstand.
Ved valget delte han titlen som spidskandidat i Østjyllands Storkreds med nys aftrådte Josephine Fock, som løb med kredens mandat i Folketinget. Så måtte Niko Grünfeld vinke farvel til drømmen om at blive minister for livskvalitet, nærvær og sundhed.
Vi larmer, snakker og lytter til P8 Jazz.Niko Grünfeld, Kultur- og Fritidsborgmester til Børsen
Den altid velklædte idealist fra Sønderborg har ikke glæden ved frisk luft og natur fra fremmede. Han red meget som barn, færdedes ved havet og spillede fodbold. På vej mod de tyve år tog han på en fjeld- og naturhøjskole og senere til Randers for at læse på Sportsakademiet.
Pokalen med hans navn
Efter at have udviklet samarbejdet med sponsorer i AGF i tre år studerede han og underviste hos Kaospiloterne. Han tog en HD i organisation og ledelse på Handelshøjskolen i Aarhus og to år i coaching fra skolen The Coaching Training Institute i USA. I dag er han, hvis man skal tro hans CV, certificeret coach.
I 2006 stiftede han konsulent- og uddannelsesvirksomheden What is pink, hvor han underviste læger, sygeplejersker og patienter i nærvær og samtale. En tidligere kollega fortæller, at firmanavnet stammer fra en undervisningstime i USA, hvor Niko Grünfeld fik kritik for ikke at variere sin undervisning nok, hvorefter læreren, henvendt til Niko Grünfeld, udbrød: What is pink? Angiveligt for at ruske op i ham og få ham væk fra det kedelige spor.
Sammen med sin kone, Marie Lundbo, der er cand.comm., flyttede han i 2008 til Valby, hvor de stadig bor.
Hvis Niko Grünfeld for tiden er træt af omtalen af sit uigennemskuelige CV og kontorindretning og af stadig at skulle forsvare, at Alternativet valgte kulturen og ikke et tungere område i Hovedstaden, kan han tage tilbage til Sønderbog og hvile lidt på laurbærerne.
Her er hans navn indgraveret på bagsiden af Sønderborg Bys Vandrepokal på Ringridermuseet i Sønderborg.
