Samtlige bryster skubbet op til ejerkvindernes kraveben, godt med knald på farverne og nutidens pophits fremført af en strygekvartet udgør bagtæppet, hvorpå serien »Bridgerton« udspiller sig: I en anakronistisk udgave af 1800-tallet, hvor skandalen lurer bag hvert et hjørne.
Netop her skal den yderst eftertragtede ungkarl Anthony Bridgerton finde sig en viv. Det oplagte valg lader til at falde på den yndige, unge, pæne, velopdragne Edwina Sharma, der af dronningen er udnævnt som sæsonens juvel. Men det går jo hverken værre eller bedre, end at Anthony får øje på Edwinas søster, Kate Sharma, og så har vi balladen.
Del: