Der er selvsagt flere ting, der bekymrer mig ved at blive ældre, men dét, som måske nager min forfængelighed mest, er udsigten til at miste evnen til at helt at forstå, hvad der foregår omkring mig. Altså ikke nødvendigvis den frygtelige sygdom demens, men bare den der træge opfattelse af tid og sted, der plager mange ældre.
Jeg tror ikke, jeg helt er der endnu som 54-årig, for jeg bliver i hvert fald selv irriteret, når jeg pludselig skal gå uden om ældre, der tager et skridt ud af metroen og går hjælpeløst i stå, mens de mimrende forsøger at finde ud af, hvor i alverden de nu er havnet (Lad mig give et hint: Du er på en metrostation – og mon ikke du finder et skilt med et stationsnavn, hvis du træder nogle skridt VÆK fra døren???)
Jeg håber, at de yngre i fremtiden vil være mere langmodige og overbærende, end jeg selv er i dag.
Men det bringer mig frem til, hvorfor jeg så godt kan lide Netflix' ny komedieserie »The Kominsky Method«. Den handler om alderdom og føjer sig derved til andre nylige streamingserier, der også har skæg med samme emne – såsom »Modern Family«, hvor det er en løbende joke at modstille ældre og yngre generationer i samme familie, og den farceagtige »Grace and Frankie«.
I alle tre serier, men i særdeleshed i »The Kominsky Method«, møder man ældre, der er alt andet end konfuse, men besidder et skarpt vid af den type, som jødisk-amerikanske entertainere har raffineret i generationer.
Skuespilleren Sandy Kominsky (spillet af Michael Douglas, 74 år) kan se tilbage på en filmkarriere, der lige akkurat er tilstrækkeligt stor og respektabel til, at han på sine ældre dage kan forsørge sig som dramalærer.
Michael Douglas har altid været god til at spille karakterer med en flosset moral, men her er hans livssyn allerhøjest blevet lidt luvslidt af tidens tand. Den største trussel imod ham er hans egen kynisme, som lægger distance mellem ham og hans omverden.
Som dramalærer lærer han sine unge elever at trække på deres begrænsede livserfaringer, når de skal udvikle deres roller, men han kan ikke lade være med at rulle med øjnene af deres pompøst-naive udsagn om tilværelsens indretning.
Sandys bedste ven og samarbejdspartner er hans agent Norman (Alan Arkin, 84 år), der er gift med Eileen (Susan Sullivan). Efter 40 års venskab har alderen kun øget trekantens gensidige kærlighed og ærlighed. De kan sige alt, hvad der falder dem ind – og de gør det, bare det er sjovt.
Alderen er en gennemgående joke, men den har ikke den undskyldende eller sentimentale tone, der ellers præger amerikanske alderskomedier.
»Hvad laver du derinde?« siger Sandy utålmodigt til sin gamle kammerat.
»Jeg er på toilettet. I min alder er det ligesom at morse – skiftevis korte og lange,« svarer Norman.
Deres drillerier er blevet slebet til over årene og tjener til at holde dem klarsynede i Hollywood, hvor drømme hele tiden truer med at lulle realiteterne væk.
»Det kunne ikke blive ved med at gå, hun var kun halvt så gammel som mig,« forklarer Sandy om en tidligere kæreste.
»Så er hun jo stadig gammel,« siger Norman skånselsløst, så Sandys smil falmer nogle sekunder.
Deres sarkastiske replikker – zingers hedder det i underholdningsbranchen – fyger uden ophør og er seriens bedste kort.
»Det er en velholdt, gammel Mercedes, du har her,« siger Sandy til Norman, der replicerer uden at miste et eneste beat:
»Ja, jeg købte den personligt af Heinrich Himmler, og han brugte den kun til at køre på arbejde i.«
Men de kan også skrue ned for kynismen, når der er brug for det, og det bliver der, da Eileens eskalerende kræftsygdom tvinger dem til at revidere deres livssituation. Mest udsat er Norman, der frygter ensomheden efter et livslangt ægteskab. Men Eileen har løsningen: det er Sandy, der skal tage sig af Norman, og de to mænd, der gennem årene har kæmpet venskabeligt om hendes gunst, er tvunget til at adlyde hende.
Hvis serien har en svaghed, er det den samme, som den deler med alle, der er på vej op i alderen. Det er svært at tage døden alvorligt og være morsom samtidig. Bliver man for jokey, virker det som en afværgemanøvre, bliver man for alvorlig, well, så er man ikke længere morsom.
Dilemmaet løser serien bedst, når den lader karaktererne hvile i øjeblikket. Det uafvendelige kommer tættere på, men får dem til at rykke tættere på hinanden og se det i øjnene sammen. Da Sandy besøger Eileen på sygelejet, fortæller hun ham, at hun da stadig har sex med gamle Norman. Sandy ser lettere rystet på Norman (vi har i korte klip forstået, at Sandy savner sin ungdoms virilitet):
»Er det sandt?«
»Ja, hver aften,« hoverer Norman.
»Det er da løgn…«
»...og hver morgen,« slutter Norman.
Aldrende mennesker må misunde sådan en skarphed. Det ved jeg, for det gør jeg allerede selv. Men jeg skal nok holde min kæft, hvis jeg går i stå midt i en metrodør.
»The Kominsky Method«.
Komedieserie med Michael Douglas og Alan Arkin. Af Chuck Lorre. Sæson 1 har netop haft premiere og findes på Netflix.
