DR sender hver søndag serien »Historien om Grønland og Danmark.« Sidste afsnit af fire sendes søndag. Serien kan ses som en opfølgning af DRs ambitiøse serie »Historien om Danmark«, og igen er skuespilleren Lars Mikkelsen fortælleren – nu suppleret af Nukâka Coster-Waldau, der er skuespiller og sanger.
Det er godt fortalt, og i de fire afsnit er ca. 50-60 procent af scenerne rekonstruktioner med skuespillere. Der er også i hvert afsnit en række interview med arkæologer og historikere.
Serien fortæller kronologisk om samspillet mellem grønlænderne og danskerne, idet man springer vikingetiden over og går direkte til Hans Egedes tragiske forsøg på at missionere blandt grønlænderne i 1720erne og 1730erne. Det blev tragisk, fordi Egedes hustru døde i Grønland, og de fleste af de grønlændere, han omvendte, ligeledes døde af sygdomme, hvorpå Egede selv kom i tvivl om sin mission og om Guds hensigter.
Mens første afsnit med Hans Egede har en umiddelbar spænding, er de resterende tre afsnit præget af de brede linjer, hvor vi kun sjældent får grønlandske skæbner fortalt. Derimod er der lagt vægt på fortællinger om danske embedsmænd og handelsfolk i både Danmark og Grønland. Først i tredje og fjerde afsnit er der rigtige grønlandske personskæbner, der får historien til at blive mere intens.
Afsnit to fortæller, hvordan Christian 7.s regering monopoliserede handlen på Grønland og satsede, forgæves, på hvalfangst. Da det kiksede, satsede man på sælfangst, og grønlændernes medvirken i den målbevidste danske handelspolitik blev afgørende. Danmarks monopolisering af handlen betød, at grønlænderne fik færre muligheder for at sælge deres fangst til højestbydende.
I afsnit tre berettes kort om de danske opdagelsesrejsende, og hvordan Grønland blev juvelen for Danmark, efter vi havde skaffet os af med andre kolonier. I dette afsnit er Augo Lynge hovedperson, idet han blev Grønlands forhandler i spørgsmålet, om Grønlands status og fremtid. Danmark og Grønlandsstyrelsen havde en faderlig beskyttende holdning til grønlænderne og ville ikke udsætte dem for en for hastig vestlig påvirkning, der kunne ødelægge den traditionelle kultur.
Afsnittet skildrer også Anden Verdenskrig, hvor Grønland blev afskåret fra Danmark, og amerikanerne kom til og byggede baser. Ifølge serien var amerikanerne generelt populære og pengestærke, men der var også problemer med samkvemmet mellem amerikanske soldater og grønlandske kvinder, og landsfoged Eske Brun forbød til til sidst helt social samkvem.
Afsnittet fortæller om etableringen af Thulebasen og den ulykkelige tvangsflytning af den grønlandske befolkning, og om 1953-grundloven, hvor Grønland blev en del af Danmark med repræsentanter i Folketinget. Men da Grundloven kom til afstemning, var det kun danskerne, der kunne stemme, for grønlænderne havde endnu ikke stemmeret.
I sidste afsnit fortælles om den hurtige samfundsudvikling fra 1960erne, der betød nedlukning af mange bygder og tilflytning til byerne. Der var en udvikling, der havde mange goder for grønlænderne, men også havde mørkere sociale konsekvenser.
I dette afsnit optræder Elisabeth Johansen, mor til Lars Emil Johansen (tidl. landsstyreformand og MF for Siumut, red.), der kæmpede en kamp for ligestilling med danskerne og for bygderne. Den hastige udvikling betød, at utilfredsheden voksede, og i 1970ere så man en ny grønlandsk generation protestere mod det danske styre og forlange mere selvstændighed og hjemmestyre, hvilket blev indført i i 1979. Et egentligt selvstyre kom til i 2009.
Serien er fortalt neddæmpet. Lars Mikkelsen og Nukâka Coster-Waldau har en rolig fortællestil, og skuespilpræstationerne er ligeledes neddæmpede. Der er ikke forsøg på at dramatisere konflikter eller gøre noget specielt ud af de ulykkelige konsekvenser af det danske styre. Sager som for eksempel de grønlandske børn, der i 1950erne sendtes til Danmark med ulykkelige menneskelige konsekvenser til følge, nævnes, men serien fortæller om sagen på en ikkedramatiseret måde. I det hele taget er det seriens styrke, at man forsøger at skildre sagerne fra begge sider og ikke fremstiller danskerne som onde kolonisatorer, men derimod fortæller, at de fleste danskere havde gode intentioner, men at deres beslutninger og gerninger ikke altid førte til noget godt.
Jeg savner flere grønlandske personskæbner, der kunne have dramatiseret stoffet mere. Vi ser en masse til danske embedsmænd og kong Christian 7., men forbløffende lidt til de grønlandske mennesker. Men så skulle serien nok have været på fem eller seks afsnit.
»Historien om Danmark« var i de sidste tre afsnit en katastrofe. Her gjorde man Christian 10. til ivrig Politiken-læser, sikkert fordi seriens skabere ikke læser andet, alle modstandsfolk var kommunister og heltene de socialdemokratiske ledere, mens borgerlige politikere ganske var udeladt. Der var en skæv fortællevinkel med et venstreorienteret grundtone. Det er som om, at Grønlands-seriens skabere har lært noget af debatten om »Historien om Danmark« og har bestræbt sig på at se nuanceret på historien, og det pynter gevaldigt.
»Historien om Grønland og Danmark«
Dramadokumentarisk serie i fire dele. Instruktør: Inuk Silis Høegh Manuskript: Jonas Fægteborg-Førstø Fortællere: Lars Mikkelsen og Nukâka Coster-Waldau. Vises på DR søndage kl. 20. Kan streames på dr.tv
