»Jeg har aldrig misundt mine klassekammeraters tøj eller legetøj, da jeg var barn. Jeg har heller aldrig hørt min egen datter tale om, at hun gerne vil have noget, de andre har. Mine forældre talte ikke med misundelse om, hvad de andre naboer havde. Vores fokus var ikke på ting. Jeg er vokset op i et hjem med en plettet sofa og plettede kludetæpper på gulvet, selvom min far var dyrlæge.
Jeg kan godt blive inspireret af, hvad andre har på, eller måden de har indrettet sig på. Men den der misundelse og dybe ønske efter at eje det samme, har jeg ikke. I dag bor jeg anderledes end de fleste mennesker. Vi har konsekvent kun genbrugsting eller arvede møbler. Der er ingen skandinavisk minimalisme over det, eller hvad der nu er smart i boligmagasinerne.
