Morten Kirkskov: Man bliver nødt til selv at tage kontrollen med, hvad der er fiasko

Tror du på Gud?

»Jaeh… Jeg bilder mig nok ind, at jeg ikke er sådan en, der tror. Men min adfærd afslører mig. Jeg synes hele tiden, at jeg er i kontakt med noget, der er større end mig selv, i forsøget på at finde en mening i de ting, der sker.

Nogle mennesker begynder at tro på Gud, fordi de har været udsat for frygtelige ting i livet - eller de pludselig bliver meget rige. Så bliver de nødt til at lægge det over til Gud for at kunne håndtere det. Men sådan har jeg det ikke - for mig er det mere i det daglige, at jeg må erkende, at jeg har sådan et udenomsforbindelse til Gud.«

Er du bange for døden?

»Jeg er ikke bange for selve døden. Jeg er mere bange for måden, det kommer til at ske - ulykken og smerten. Jeg har mistet nogle mennesker tidligt i mit liv, og det har rystet mig nok til, at jeg ved, at det kan ske. Og at jeg også har vænnet mig til tanken om min egen død.«

Hvad er det største problem i verden lige nu?

»Ja, man skal jo nærmest være idiot, hvis man ikke svarer noget med klimaet - så har man i hvert fald ikke fulgt ordentligt med. Men det største problem i verden er vel, at vi fordeler goderne så dårligt imellem os.

Selvfølgelig er der forskel på folks indsats, og jeg er med på, at man skal belønnes forskelligt for forskellige indsatser. Men når vi tænker på, hvad der findes af penge og ressourcer i verden, er det en ekstremt dårlig måde, vi bruger dem på lige nu. Og det har jo også konsekvenser for klimaet.

Jeg er også bange for den højredrejning, der sker i Europa. Det er en reel fare, at for mange mennesker begynder at se meget enkelt på tingene og tror, at der skal komme en eller anden stærk mand og redde dem fra, hvad det nu er, de ser af problemer.«

Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?

»En af de største løgne er, at kærlighed er en slags symbiose, at vi skal være én. Selvfølgelig har man noget særligt sammen, når man er i en kærlighedsrelation. Men man er jo stadig to, som skal have plads. Man skal kunne være der sammen. Hvis man kan finde ud af det, er der ikke noget større.

En anden ting er, at det er begrænset, hvad man kan kræve af kærligheden. Kærligheden fordrer, at man kæmper for den, og det er ikke nødvendigvis superlet. Kærlighed er ikke en forsikring, det er ikke noget, man bare har. Ligesom man ikke bare er lykkelig. Kærlighed viser sig - ligesom lykke - på de mest uventede tidspunkter.«

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

»Det var egentlig ikke et råd, det var et spørgsmål, som jeg synes, det er godt at stille sig selv engang imellem.

Jeg var hos en psykolog, og første gang skal man jo forklare, hvorfor man er der - og efter at jeg havde snakket rigtig længe om alt det, der ikke var fedt i mit liv, afbrød hun mig og sagde: »Jeg er nødt til at spørge dig: Hvad havde du egentlig regnet med?«

Vi har det med at brokke os over alt muligt - den er gal med både lykken og kærligheden og arbejdet fungerer heller ikke rigtig. I stedet for bare at brokke sig tror jeg, det er sundt engang imellem faktisk at gøre sig klart, hvad man havde forventet. For det er måske der, ulykken ligger. Så nu siger jeg tit til mig selv: OK, Morten, hvad fanden havde du egentlig regnet med?«

Er der nogen, du har lyst til at sige undskyld til - og hvorfor?

»Der er faktisk tit nogen, jeg har lyst til at sige undskyld til. Og jeg gør det også. Måske for tit. Generelt er dårlig samvittighed en ret tro følgesvend i mit liv. Men jeg har opdaget, at min dårlige samvittighed ikke stemmer helt overens med, hvordan andre ser på det. Jeg kan godt trække lidt fra. Der er gået inflation i den dårlige samvittighed, så at sige.«

Hvis du måtte ændre noget ved dit udseende, hvad skulle det så være?

»Jeg er holdt op med den slags dagdrømmeri. Det er, som det er! Plus minus.«

Hvad har fiasko lært dig?

»Det har gjort mig stærk. Men det er også vigtigt at definere, hvad fiasko er. Fiasko er ikke bare fiasko. Og hvem skal gøre sig til dommer over, hvad der er fiasko i nogens liv? Det har vi ret travlt med for tiden, men vi lever jo også bare, og alt er et skridt på vejen til at blive klogere.

Jeg har da også oplevet at føle fiasko. Og nogle gange må jeg da erkende, at det var også noget lort, vi havde lavet - og så ved man det til en anden gang. Men jeg har også oplevet, at noget af det teater, jeg selv har sat mest pris på, er blevet mindre værdsat af andre. Og omvendt at ting, der bliver rost til skyerne, har jeg det selv mere mellemfornøjet med.

Man bliver nødt til selv at tage kontrollen med, hvad der er fiasko eller ikke fiasko.«