»Hvis lyshårede og blåøjede mennesker uddør, vil den menneskelige race blive stadig dummere … Lyst hår giver rent faktisk intelligens. Hvad lyse mennesker angår, tilføres der mindre næring til deres øjne og hår. I stedet forbliver den i hjernen, hvor den skaber intelligens. De stoffer, som lyse mennesker beholder i hjernen, anvender brun- og sorthårede mennesker til deres øjne og hår.« (Rudolf Steiner, HEALTH AND ILLNESS, Vol. 1 (Anthroposophic Press, 1981), s. 85-86).
Der findes ca. 1100 Rudolf Steiner-skoler i verden. I Danmark alene 9 samt omkring 70 institutioner for de mindste. De er en kæmpe succes. Ikke mindst blandt engagerede mennesker med penge nok til privatundervisning. I Nordsjælland åbner Rudolf Steiner-institutioner på stribe.