Morten Hesseldahl: Man vinder ikke på værdipolitikken, fordi man har set Matador 20 gange ...

Det var taktisk smart af Anders Fogh Rasmussen, da han som statsminister lagde den økonomiske politik til venstre og værdipolitikken til højre.

Morten Hesseldahl, adm. direktør hos Gyldendal Anne Bæk

På den ene side rullede daleren, mens der på den anden side blev kaldt til kamp mod elite og islam. På de Konservatives årsmøde i 2005 bragte daværende kulturminister, Brian Mikkelsen, budskabet til torvs sådan her:

»En middelalderlig muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk.«