Hvordan er dit forhold til København?
»København føles som hjembyen. I bestemt form. Jeg rejser meget og kommer rundt i verden, men det er København, der er mit hjem. Jeg har boet i Buenos Aires og New York og rejst i Iowa, Skotland, Rom, Indien, Mexico og USA. Men hjemmet er i min sjæl, og min sjæl er i denne her by omgivet af de mennesker, der knytter sig her til. Jeg havde den samme lille studielejlighed i 15 år på Nørrebro, og jeg har boet i mit nuværende byhus i Frederiksstaden tæt på Kastellet de seneste 13 år med min kæreste. Så jeg flytter ikke meget rundt, når jeg er hjemme.«