Midt i en coronatid er danskerne gået bourgogne-bersærk

Hvad gør de moderne, urbane mennesker, der ikke kan komme på ferie og i stedet sidder hjemme i privaten? De begynder at drikke god vin og mere champagne. »Privatsalget er gået helt amok,« siger forhandler. »Det minder mig om Jesu sidste måltid,« mener præst.

Før i tiden drak vi champagne til højtiderne. Nu er fredag også en højtid, siger vinhandlerne. Her får Marilyn Monroe og Yves Montand sig et glas bobler efter premieren på »Let's Make Love« i 1960. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR

Selv om det kan være svært at se de lyse sider ved landets epidemiske tilstand, virker det, som om danskerne gør deres bedste. Om ikke andet for at se tingene gennem et vinglas.

I løbet af de seneste par måneder har flere danske vinhandlere oplevet en stigning i salget af vin. Og ikke hvilken som helst vin. Det er de gode flasker, der bliver efterspurgt.

»Vi har set en stigning i salget af god vin og en kæmpe stigning i salget af champagne. Normalt er champagne mest noget, der drikkes ved en højtidelighed. Nu bliver det drukket i weekenden,« fortæller Christian Philipson fra Philipson Wine, der understreger, at det ikke er et spørgsmål om, at vi drikker mere – vi drikker bedre.

Hvor danskernes typisk har foretrukket at give maks. 200 kroner for en flaske vin, er vovemodet vokset. Nu giver vi gerne 300 eller 400 kroner for en god vin.

John Krøigaard-Larsen, vinhandler

»Privatsalget er gået helt amok. Vi ser en stor stigning i køb af luksusorienteret rødvin.«


»Jeg har jo selv den menneskelige indstilling til corona, at vi godt kan synes, at det er frygteligt, men vi skal jo også leve hver dag. Og ud fra den devise er der mange mennesker, der siger: »Hvis ikke vi kan gå ud at spise, så kan vi i det mindste rykke noget af det, vi nyder, herhjem«.«

Christian Philipson suppleres af John Krøigaard-Larsen, der er vinhandler og ejer af Theis Vine i Charlottenlund.

»Som samlet forretningsår bliver 2020 nok ikke et jubelår, men andet kvartal i 2020 har været det bedste i Theis Vines historie. Hvilket er ret ekstremt, særligt når man tænker på, at vi samtidig har haft en stor nedgang i salg af vine til hoteller og restauranter, som jo er meget hårdt ramt af corona,« siger vinhandleren, som også har bemærket, at det ekstra vinsalg ikke kun har handlet om kvantitet.

Før i tiden drak vi champagne til højtiderne. Nu er fredag også en højtid, siger vinhandlerne. Her får Marilyn Monroe og Yves Montand sig et glas bobler efter premieren på »Let's Make Love« i 1960. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR.

»Folk har skruet op for forbruget, men også for eksklusiviteten. Privatsalget er gået helt amok. Vi ser en stor stigning i køb af luksusorienteret rødvin, gerne fransk og særligt vores eksklusive bourgognevine, som har solgt en del mere end normalt. Det er ret tankevækkende i forhold til, hvordan man måske burde køre sin forretning fremover. Den her turbulente tid har været et kommercielt lærestykke for branchen.«

Når urbane mennesker sættes på pause

Lad os lige sætte rammen: Det er selvfølgelig ikke alle, der har muligheden for at købe dyr champagne og blød bourgogne. Det er der ingen, der påstår. Men siden 1960 er vi danskere blevet dobbelt så rige. I dag rejser flere af os fire gange om året. Vi har også fået mere smag for at gå ud.

Det er den nation, vi taler om. Og vi har været igennem lidt af en rutsjetur, siden landet lukkede ned i marts.

»Vi startede med at rulle gardinet ned og købe ting på nettet. Så væltede vi ud og købte sommerhus, og bagefter gik vi i byggemarkederne, så vi kunne lave hegn og bygge kaninbur. Og nu sidder vi så, urbane mennesker med en vis formue, og er sat på pause bag en skærm,« siger Christine Feldthaus.

Som livsstilskommentator har hun fulgt udviklingen, og hun forstår fuldstændig, hvorfor vi er begyndt at drikke bedre vin. Det handler om flere ting. Både livet. Og døden.

Christine Feldthaus, livsstilsekspert

»Jeg får fem vinnyhedsbreve om dagen. Man skulle tro, at jeg var massivt alkoholiker.«


»Forestil dig, hvor mange millioner der er bundet i ting, der ikke blev til noget. Alle de penge, der skulle været brugt på weekender i Paris eller rejser til Alpe d'Huez, skal vi nu bruge til noget andet, og derfor kommer det ikke bag på mig med champagnen,« siger Feldthaus, der tilstår, at hun også selv bruger flere midler på nydelse.

»Jeg får fem vinnyhedsbreve om dagen. Man skulle tro, at jeg var massivt alkoholiker. Siden den første nedlukning, har jeg fundet 16 nye vinforretninger, som jeg handler i.«

En del af det nye forbrug kan forklares med kedsomhed, siger Feldthaus. Her sidder vi så. Stadigvæk. Noget skal der jo ske. Men en anden del handler om frygt.

Frank Sinatra og konen, Ava Gardner, i en festlig stund, før coronakrisen ramte verden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Unknown.

»Mange siger, at de er ordentlige, at de vasker hænder og spritter af, men inderst inde har vi dødsangst. Det har man i rige samfund, fordi det eneste, vi ikke kan skaffe os, er evigt liv. Jeg tror, at vi dulmer lidt af den angst ved at udskifte den kedelige plade med et ordentligt stykke chokolade. Jeg vil også tro, at sliksalget er steget. Mon ikke også nogle af dem, der har spillet på deres iPhone, har købt et ordentligt stuealter med en gigantisk skærm og en spillekonsol? Jeg tror, at der er rift om alt det, du kan tage ind i dit hjem og nyde, uden at fremmede folk er efter dig og beder dig om at gå med mundbind.«

Lad os drikke, inden depressionen rammer

I Tårnby sidder præst Karsten Møller. Han er også ved at være træt af coronasituationen. Hvor den første nedlukning rummede et løfte om forandring, er den nuværende nedlukning blevet til stilstand.

»I begyndelsen af coronanedlukningen syntes de fleste, at det var lidt eksotisk. De tog initiativer til at ringe til venner og gøre ting på nye måder. Men nu er isolationen ikke et sprint længere. Det er et maraton«.

Af samme grund er der opstået en mathed, siger Karsten Møller. Han fortæller om de samtaler, han selv har med kirkens brugere.

Karsten Møller Hansen, sognepræst i Tårnby Kirke

»I begyndelsen af coronanedlukningen syntes de fleste, at det var lidt eksotisk. Men nu er tilstanden ikke et sprint længere. Det er et maraton.«


»Før i tiden talte vi meget om døden. Folk var også meget fokuserede på at lære noget af det her, nu orker de ikke at lære noget som helst. De synes bare, at det er kedeligt. De spørger mig ikke længere om verdens undergang, det handler mere om, hvordan vi kan få noget godt ud af den tid, vi har«.

Karsten Møller mener ikke, at der er noget skidt at sige om at tilbringe tiden med bedre vin og god chokolade. Ingen skal føle sig mindre værd, fordi de forsøder lidelsen.

»Der er sådan lidt Jesu sidste måltid over det. Det er en historie, der handler om at huske fællesskabet. Kristendommen er jo også en hyldest til livet, og jeg synes, at det er vigtigt at fejre det, mens vi har det. Pointen er: Når jeg nu forlader jer lige om lidt, så husk det her måltid, vi lige har haft. Hvis jeg skal indlægges med corona eller med en depression i morgen, så lad os da lige drikke et godt glas vin inden.«

Forbruget på den anden side

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der så sker, når vi ikke længere er tvunget til at sidde indenfor. Når livet atter vælter ud på gaden, når restauranter kan holde længe åbent, og alle kan stå lige så tæt, de vil.

Vil vi have fået så meget smag for de dyre vine, at vi stadig foretrækker dem frem for de billige?
Vil vi foretrække køkkenfesten med to deltagere frem for de fyldte restauranter?

»Det er da klart, at vi håber, at vi har fået fat i nogle nye kunder midt i al dette, men i det øjeblik, man kan sidde til efter klokken 22.00 på en restaurant, så skal folk nok gøre det igen,« siger Christian Philipson.

Christine Feldthaus er endnu mere klar i mælet:

»Så snart vi har fået en kanyle i skulderen, bliver der rift om pladsen på de fly, der går ud af Danmark. Det bliver ligesom under Besættelsen, hvor folk væltede ud på gaden. Jeg har ikke mødt nogen, der sagde, at de ville blive siddende derhjemme med en lidt bedre chokolade og bedre vin, når verden igen er åben,« siger Feldthaus, der tror på en sommer post-vaccine med mange flere fester.

»Hvad kommer der efter et hængebryst? Der kommer en opstrammet Madonna-BH. Vi mennesker fungerer sådan, at der altid kommer en modreaktion. Alt det forbrug, vi vil kaste os over på den anden side, er noget, der vil stimulere vores frihedsfølelser og socialitet. De ting vil få en absurd opgang efter dette. Hvis ikke det sker, så er alt fluktuationsanalyse, jeg har lært de sidste mange år, til at skylle ud med badevandet«.