Det ser fuldstændigt grotesk ud. Vi står under lysstofrørene og iagttager de malerier, Michael Kvium for tiden er ved at male. Et sammensurium af lange, hudfarvede strenge, der er filtret sammen med kødfarvede, underlige gevækster. Jeg siger det, som det er. Jeg synes, det ligner makabert restaffald fra en virkelig voldsom, ubehagelig fødsel, som ingen kvinde har lyst til at gennemgå.
Kunstneren ser på mig med snu, sammenknebne øjne. Det er lige det her, han vil.
Del:
