Måske er det klimabekymringen, måske er det en form for rejsemæthed efter at have stået og stresset alt for mange gange i en lufthavn i forsøget på at fylde et par fridage til randen med oplevelser; i hvert fald er det tydeligt, at sommerhusferien er blevet populær igen på samme måde som den var i min barndom i 70erne. Min familie havde ikke eget sommerhus, men vi lejede ind imellem gennem min fars firma eller bekendte, og tilbragte hvad jeg husker som regnvåde uger i huse der havde en særlig lugt, eller jeg var med en veninde i hendes forældres sommerhus i noget så eksotisk for mig dengang som Sejerøbugten. Men efterhånden blev sommerhusferierne skiftet ud med charterrejser; og da jeg blev gammel nok til at rejse alene blev charterrejserne skiftet ud med den individuelle rejse til fjernere og fjernere rejsemål, der hele tiden blev billigere at komme til, og det forløb er nok gældende for mange i min generation.
Men nu er rejsetiderne vendt igen, og sommerhuset blevet min og mange andres foretrukne ferieform, også fordi man efter at have rejst verden rundt og snuset efter andres traditioner og lokale skikke pludselig opdager, at dem har vi faktisk her i landet, og at de er noget ganske særligt, og måske også fordi det virker til at regne mindre end i min barndom. Så her er en rejsebeskrivelse til det lokaleksotiske sommerland som vi kender så godt, at vi nærmest ikke ser, hvor særligt det er.
