Gå mod strømmen: På dette tidspunkt er der store besparelser på sommerhuse

Det kan ofte betale sig at gå mod strømmen. Langt de fleste køber sommerhuse om foråret og sommeren. Men tallene er tydelige: Sommerhuse er billigere om vinteren.

Sommerhuse er generelt billigere at købe om vinteren. Sommerhusområdet ved Blokhus i Nordjylland frister mange købere. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dårligt vejr kan være godt nyt for købere af sommerhus. Der er nemlig pæne besparelser ved at købe sommerhus om vinteren.

»Vi køber sommerhuse om sommeren, men vi bør egentlig gøre det om vinteren,« som Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, udtrykker det.