Da min kone var barn i 1970erne, havde hun sammen med nogle af strædets andre børn en hemmelig klub. De skulle alle have dæknavne, men fantasien rakte ikke så langt, så hun fik navnet »Heliofrost«, hvilket også var navnet på den kummefryser, der stod i skuret, hvor klubben holdt til. Klubbens navn var i samme ånd navngivet »Bonevoks«.
Min kones ældre og mere dominerende ven fik derimod gennemtrumfet, at vedkommende skulle kaldes »Høje Moder«. Jeg havde næsten glemt historien, men pludselig syntes navnet at have fået fornyet relevans.