Ikke mange historier indrammer vores danskermentalitet så godt som fodboldeventyret i 1980erne. Særligt hvis man tæller slutningen af 1970erne med.

Det var dengang, landstræneren hed Kurt Nielsen, og det var svært at se forskel på landsholdet og slutspillet i serie 2. En fodboldkarriere på nationalt topniveau handlede mest om at gå rundt og hygge sig på banen, så man kunne komme i gang med håndbajerne i omklædningsrummet. En lille ølvom var nærmest et kvalifikationskrav, og enhver sejr blev tilskrevet tilfældets gunst.