Mediekommentar: Høringerne fra den amerikanske kongres er verdens bedste TV

Forhøret af Michael Cohen i Washington onsdag aften slog samtlige TV-serier i intensitet og trak tråde til både skolegården og det romerske senat i antikken.

MichaelCohenGråd
Michael Cohen under sine afsluttende bemærkninger ved mødet med House Oversight and Reform Committee i Washington onsdag aften dansk tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS

Jeg havde pakket tasken og taget vinterens sidste overfrakke på. Konen havde for resten også sendt mig i Irma efter råvarer til dagens sidste nadver.

Men jeg ville da lige sige farvel til de travle kolleger på udlandsstoffet og fandt dem så klistret til en skærm: CNN sendte den seks timer lange høring fra House Oversight Committee i Washington og reducerede os alle til hypnotiserede byttedyr i slangens vold.

Altså mig selv inklusive. For man skal lede længe efter så stærke billeder og så store følelser! Jeg vil til min død kalde Kongressens høringer for firmamentets mest intense fjernsyn.

Spørgsmålene til Bill Clinton for længe siden om en praktikant i Det Hvide Hus og til højesteretsdommer Brett Kavanaugh sidste år om et påstået overgreb vækkede min smag for genren – og timerne onsdag aften dansk tid fuldendte så miraklet.

I hovedrollen: Michael Dean Cohen. Tidligere advokat, tidligere rådgiver for Donald Trump, faktisk tidligere på alt undtagen dametække. Den karismatiske jurist var involveret i klamme pengeoverførsler og aflytninger og blev senest dømt til tre år i skyggen for sine ugerninger.

Amerika på rollelisten

I store biroller: Hele holdet af senatorer fra USAs gigantiske heksekedel. Bibeltyper, bijobbere og bilsælgere med almagt og velstand helt ud i hårrødderne.

Men ikke noget manuskript og ingen instruktør. Kun en intensitet større end den i »Game of Thrones« og en kostumiering mere sigende end den i »The Crown«.

Birollerne får nøjagtig fem minutter hver med offeret i den varme stol og kan bruge dem til stort set hvad som helst: Til regulære krydsforhør, til fejringer af den siddende præsident, til indbyrdes skænderier med rod i konflikter fra gamle dage.

Søren Schauser

»Amerikanerne står i hvert fald ikke tilbage for hverken nordkoreanske retssager eller japanske direktører på vej med offentlige undskyldninger.«


Amerikanerne står i hvert fald ikke tilbage for hverken nordkoreanske retssager eller japanske direktører på vej med offentlige undskyldninger. Følelserne driver ned ad de hvide vægge med flag på. Indsatserne på bordene er gigantiske. Karaktermordene står i kø.

Som da en kvinde af kulør kaldte en herre uden kulør for racist i onsdags. Manden lod tårerne trille, sladrede til formanden som i en skolegård og fik fremtvunget en åbenbart altafgørende undskyldning. Michael Cohen selv fik ingen pause i bombardementet og sad efterhånden med krydsede øjne og en korsfæstets svækkede kropsholdning.

Jeg følte mig hensat til antikken for to årtusinder siden – til Golgatha, til Colosseums kampe, til senatet med dets forening af overdrivelser og ufine kneb.

Og jeg har fået et nyt idol i formanden Elijah Cummings med rutinen nummer ét inden for retorik: Manden går en halv tone op for hver passage i sine afsluttende bemærkninger og nærmest råber formaninger om moral og ordentlighed til sidst.

Så ja. Jeg stod som forstenet en stiv time med frakken på og tasken om min skulder. Ringede en smule skræmt til fruen og lovede bod og bedring og ekstra fart på indkøbet.

»Bare rolig,« lød hendes milde stemme i den anden ende. »Jeg er faldet over det der forhør af Michael Cohen i fjernsynet og crusher lidt på ham.«

Jeg ønsker egentlig ikke nogen på denne jord udsat for global spidsrod i bedste sendetid. Hvordan man overhovedet overlever så megen skældud, dét fatter jeg ikke. Men hvornår kommer næste afsnit?