Analyse: »Fupmager« og »racist« - dramatisk høring gør kun Trump mere udsat som præsident

Med en stribe eksempler på tvivlsom opførsel har Trumps tidligere advokat, Michael Cohen, under høring kickstartet et nyt stormløb på præsidenten. På nogle områder fremlagde han dokumentation. På andre ville han og Demokraterne givetvis gerne have haft den.

Michael Cohen, Donald Trumps tidligere advokat, fremlagde dokumenter i Kongressen for at dokumentere flere af sine anklager. (Photo by Mandel Ngan / AFP) MANDEL NGAN

En præsident, som under et møde i Det Ovale Værelse i strid med kampagneloven lovede at tilbagebetale sin advokat tys-tys penge til to kvinder, som han havde haft sidespring med. En »fupmager« som på forhånd var orienteret om, at Wikileaks ville dumpe tusindvis af hackede e-mails fra Hillary Clintons kampagne op til præsidentvalget i 2016. Og en »racist« som omtaler »sorte som for dumme til at stemme på mig«.

Overraskende var det ikke, at præsident Donald Trumps republikanske partifæller i Repræsentanternes Hus onsdag - dog uden held - forsøgte at stoppe og udskyde den historiske høring af Trumps tidligere advokat, Michael Cohen, i Kongressen. For allerede inden Cohen havde sat sig til rette i en læderpolstret stol for at lade sig afhøre, havde han udsendt sin åbningstale som en 20 siders erklæring, og dermed stod det ganske klart, at det ville blive en højdramatisk høring, som kun vil gøre Trump endnu mere udsat som præsident.

I virkeligheden var det ventet, at Trumps advokat i over et årti ville give den fuld gas.

For de to tidligere fortrolige er røget rygende uklar, efter at Cohen i fjor tilstod kampagnesvindel ved op til præsidentvalget i 2016 at betale tys-tys penge til pornostjernen Stormy Daniels og playboymodellen Karen McDougal, der begge hævder at have haft affærer med Trump.

Ligesom Cohen i 2018 tilstod at have løjet over for Kongressen omkring et muligt byggeri af et Trump Tower i Moskva, hvilket var medvirkende til, at han i december fik tre års fængsel for en række forbrydelser.

Angrebet på troværdigheden

Netop på grund af hans dom og tidligere løgne over for Kongressen, kunne republikanere under onsdagens høring med god ret angribe ham på hans troværdighed, hvilket de gjorde med stor aggressivitet i et forsøg på at udstille ham som upålidelig. Mark Green, republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, kaldte Michael Cohen for et »falsk« vidne, der var rejsende i »løgne«, og hvis høring var en »parodi«.

I en ordudveksling mellem Jim Jordan, republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, afslørede Michael Cohen, at han var blevet tilbudt et job i Det Hvide Hus. Dette fik ikke blot Jordan til at beskylde Cohen for at være ude i et hævntogt, fordi han ikke var endt med et job.

Præsidentens søn, Donald Trump Junior, fulgte midt under høringen trop på Twitter ved at skose Cohen.

»Hahahaha,« skrev Trumps ældste søn. »Michael Cohen tiggede om at få lov til at arbejde i Det Hvide Hus, og alle ved det.«

Men spørgsmålet er, hvem der kommer til at le sidst - hvis der overhovedet bliver noget at grine af.

For Cohen var forberedt på at blive kaldt en løgner, og derfor lod han mange af sine anklager underbygge af dokumenter, som han udleverede til Kongressen. Og mange af dem ikke blot sværter og udstiller præsidenten. De udgør et forklaringsproblem for ham.

Michael Cohen udleverede således til Kongressen en check på 35.000 dollar fra Trumps konto underskrevet personligt af præsidenten 1. august 2017 - altså et halvt år inde i hans præsidentskab

Cohen forklarede, at checken var udskrevet til ham af præsidenten for at tilbagebetale ham for »ulovlige tys-tys penge jeg betalte på hans vegne« til Stormy Daniels kort før præsidentvalget i 2016.

Anne Wittorff Rusbjerg

Trumps tidligere advokat er dømt for kampagnesvindel i sagen, men Cohen trækker præsidenten ind som den egentlige bagmand. Nu altså selv mens han har siddet som præsident. Ifølge justitsministeriets praksis kan en siddende præsident dog ikke tiltales i en kriminalsag. Men det kan han, når han forlader embedet.

Opskriver værdier

Cohen fremlagde også Trump-årsregnskaber for at dokumentere, hvordan præsidenten nogle gange opskriver sine værdier over for banker for nemmere at kunne opnå lån og for at komme på lister over de rigeste, mens han andre gange nedskriver sine værdier for at slippe for at betale for meget i ejendomsskatter.

Og bevis for at Trump dirigerede ham til at stoppe, at hans karakterer tilbage fra sin skolegang skulle komme ud.

Men på et centralt punkt i forhold til undersøgelsen af muligt ulovligt samarbejde mellem Rusland og Trumps kampagne, som den særlige undersøger Robert Mueller står for, ville Michael Cohen givetvis dog gerne have haft mere håndfaste beviser for sine anklager.

Cohen fortalte, hvordan Donald Trump blev ringet op af sin uformelle rådgiver og ven gennem en årrække, Roger Stone, i juli 2016 og orienteret om, at der var et læk på vej af hans modstander Hillary Clintons e-mails, der var blevet hacket af Rusland og overdraget til Wikileaks og dets grundlægger, Julian Assange.

»I juli 2016, få dage før Demokraternes konvent, var jeg på Trumps kontor, da hans sekretær meddelte, at Roger Stone var i telefonen. Trump satte Stone på højttaleren. Stone fortalte Trump, at han lige havde været i telefonen med Julian Assange, og at Assange havde fortalt Stone, at der inden for et par dage ville komme et kæmpe læk af e-mails, der ville skade Hillary Clintons kampagne.«

Cohen sagde dog også, at han ikke ved, om Trump præcis var klar over, hvad lækket indeholdt. Og at han ikke har bevis for, at Trump havde bedt Stone om at iværksætte Wikileaks-lækket. Roger Stone handlede ofte på egen hånd, sagde Cohen.

Wikileaks udsendte kort efter på Twitter en meddelelse om, at Julian Assange »aldrig har haft en telefonsamtale med Roger Stone«.

Stormløb på Trump

Cohens høring leverer i forhold til undersøgelsen af muligt samarbejde med Rusland ikke den rygende pistol for, at Trump personligt var involveret.

Men hans høring kickstarter et nyt stormløb på præsidenten, som måske vil kulminere i næste uge, hvor Robert Mueller ifølge flere amerikanske medier muligvis vil lancere sin rapport.

Demokrater siger også, at det stadig er for tidligt at tale om rigsretssag. De vil under alle omstændigheder først se Muellers rapport, før de tager den endelige beslutning.

Men næste opgør kan komme til at handle om overhovedet at få lov at se hele rapporten, da Trumps nye justitsminister, William Barr, endnu ikke har taget stilling til, om han vil offentliggøre den i fuld længde, deltvist eller slet ikke.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.