Med sekstant, speedos og et hoved fuld af drømme: Ny udstilling dykker ned i Troels Kløvedals liv

Troels Kløvedals hjemkomst til Helsingør Skibsværft er både charmerende og inspirerende – og temmelig traditionel.

Historien om hippiekaptajnen Kløvedal og langfarten og det skønne, sorgløse og eventyrlige liv på verdenshavene er blevet en fast del af den nydanske mytologi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ole Sørensen

Verdensomsejleren, hippien, forfatteren og nationalklenodiet Troels Kløvedal, hvis navn og drævende stemme er kendt af ethvert barn i kongeriget, måtte gå grueligt meget ondt igennem, før han fandt sit kald, og klicheerne står i kø, når man skal beskrive hans liv – både den om modvind, den om den heldige stjerne – og den om de titusinde favne.

På alle måder virkeliggør Troels Kløvedal de idealer, der materialiserede sig i ungdomsoprørets tid: Den blinde – og blide – tro på fællesskabet, det troskyldige vovemod og den mærkelige medbør (der var klicheen igen), der kommer af at være midt i en generation, hvor alle, der ville være noget, kunne blive det.

Hvor Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S engang lå, ligger i dag M/S Museet for Søfart. Det har til huse under jorden i den selvsamme tørdok, hvor en ung Kløvedal, der dengang hed Erichsen, i 1962 blev udlært som skibselektriker. Museet fik, før Kløvedal døde, den glimrende idé at præsentere den berømte lærlings liv og virke med en stor temaudstilling, der kunne folde begge dele ud for den besøgende.

Da museet ringede til Kløvedal for at foreslå projektet, viste det sig, at Naturhistorisk Museum i Aarhus havde fået samme idé, og de to museer blev derfor enige om at lave et samarbejde. Udstillingen, som er kurateret af Hanne Strager, har været vist i Aarhus i et lille års tid og åbner onsdag i BIGs meget spektakulære museum i den gamle dok.

Forældreløs

»Jeg har egentlig aldrig følt, jeg har gået i skole, kun ind og ud ad dem« skriver Troels Kløvedal et sted i sin erindringsbog »Den tynde hud«. Og hvor langt man kan komme – både ud i verden og ind i folks bevidsthed – uden anden uddannelse, end den man selv stykker sammen, blev Troels Kløvedals liv et glimrende eksempel på.

Med en temmelig traditionel, kronologisk organiseret plancheudstilling genfortæller udstillingen Troels Kløvedals liv fra fødsel til død. Med citater fra hans bøger og med mange fine billeder fra gamle fotoalbum oprulles historien om lille Troels, der allerede som seksårig kommer på børnehjem og senere i familiepleje, fordi hans forældre bliver skilt, og hans mor ikke kan passe sine børn, mens hun tager en uddannelse, så hun kan blive i stand til at forsørge sig selv. Da Troels er 11, dør moderen, som ellers netop har samlet sine børn hos sig igen, og han er nu forældreløs. Han bliver anbragt på Det Kongelige Opfostringshjem i Hellebæk og nyder naturen og kammeratskabet, men hader skolen. I »Den  tynde hud« fortæller han, hvordan enhver organiseret indlæring får hans blod til at koge af rastløshed, mens han har nemt ved at tillære sig de ting, han selv har brug for og kan se nytten i.

Skolelivet ender på en bagvendt måde godt, da han allerede som 14-årig bliver opgivet af uddannelsessystemet. Lærerne i Hellebæk siger simpelthen, at han kan gå – ud i det fri. De har indset, at de ikke kan lære ham noget. »Den dag var en af de lykkeligste i mit liv,« skriver Kløvedal senere.

Helsingør Skibsværft

Han får en læreplads på Helsingør Skibsværft i stedet. Først vil han være skibsbygger, men da han finder ud af, at skibsbyggerne aldrig kommer med ud at sejle, skifter han over til elektrikerfaget – ikke fordi det interesserer ham, men fordi han har opdaget to ting: Elektrikerne kommer med ud på verdenshavene, og elektrikerne arbejder fortrinsvis indendørs.

Udstillingen følger stort set det kendte narrativ herfra: Den første tur i handelsflåden, kollektivet Maos Lyst i Hellerup, Kløvedal-navnet, filmbranchen, Nordkaperen, verdensomsejlingerne og den pludselige karriere som bestsellerforfatter og folkeeje.

Hvordan var livet i Maos Lyst og på Nordkaperen egentlig? Var det hele bare flipperlykke og tolerance? Eller er der også en anden historie? Fold sammen
Læs mere
Foto: Kaptajn Martin Andersen.

Blandt de interessante objekter, vi præsenteres for, er den ældgamle Olympia-skrivemaskine, Troels Kløvedal skrev sine første bøger på. Ifølge myten var det to af hans medkollektivister, der lagde pres på ham – »nu er det din tur til at skrive en bog, Troels«, sagde de – og som sagt, så gjort. Han lånte et skur, han kunne arbejde i, og skrev »Kærligheden, kildevandet og det blå ocean« i løbet af et par uger. Den blev en øjeblikkelig succes, og resten er, som man siger, historie.

Troels Kløvedal holdt i hundredvis af foredrag hvert eneste år og tændte oplevelsesilden i mangt et ubefæstet ungt menneske. Over 1.000 af dem har gennem årene været med på dele af Nordkaperens mange ture, og museet er naturligvis interesseret i at høre fra så mange som muligt.

Læsehest og forfatter

På trods af sin mangelfulde skolegang bliver Troels Kløvedal en stor læsehest. Allerede i læretiden i Helsingør bruger han mere tid med romaner end på arbejdet, og han får kun med nød og næppe (og søster Hanne Reintofts hjælp) sit svendebrev. Som forfatter skriver han stilfærdigt og relativt prunkløst med en lidt belærende understrøm, der måske er ubevidst – måske dækker over nogle karaktertræk, vi aldrig hører om.

»Som udstillingen er nu, er den et regulært helteportræt. Her er ingen kritiske eller blot moderat tøvende stemmer.«


Historien om hippiekaptajnen Kløvedal og langfarten og det skønne, sorgløse og eventyrlige liv på verdenshavene er nemlig blevet en fast del af den nydanske mytologi. Udstillingen på M/S Museet for Søfart præsenterer loyalt denne historie – ovenikøbet suppleret med et raritetskabinet af forskellige skatte og souvenirs, hovedpersonen gennem årene bragte hjem til Danmark. Det er alt sammen fint, sjovt og velkendt, men hvis man skal dryppe lidt malurt i bægeret, savner man et andet lys på figuren Troels Kløvedal. Som udstillingen er nu, er den et regulært helteportræt. Her er ingen kritiske eller blot moderat tøvende stemmer: Hvordan var livet i Maos Lyst og på Nordkaperen egentlig? Var det hele bare flipperlykke og tolerance? Eller er der også en anden historie? Omkostninger? Er det muligt at være så rigtig og nysgerrig og tolerant hele sit liv? Man tvivler umiddelbart, og udeladelserne gør én nysgerrig. Der findes uden tvivl andre historier, og det ville have klædt en så stor udstilling som denne at gå bare en lille smule på jagt efter en anden udgave end den konventionelle.

Er det muligt at være så rigtig og nysgerrig og tolerant hele sit liv? Man tvivler umiddelbart, og udeladelserne gør én nysgerrig. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Men når det er sagt, er »Frihedens værksted« stadig en god oplevelse, en mulighed for at møde eller genbesøge Troels Kløvedal og en ufortyndet hyldest til hippiernes drøm om den totale frihed. Man forlader udstillingen fuld af viden og lyst til at erobre verden. Men også med en lang række spørgsmål, man ikke får hjælp til at besvare.

 

Frihedens værksted – Kløvedal og livet med Nordkaperen

M/S Museet for Søfart , Helsingør

9. oktober 2019 til 16. august 2020.

Udstillingen er støttet af Nordea-fonden, TORM Fonden, William Demant Fonden og Statens Kunstfond.